272 / 312
270
Tid har ieg 2 Gange havd Brev fra Schmidt men saa
ufuldstændig som om Sagen aldeles ikke angik mig. leg
hører heller Intet fra Capt Schøller — han har mange
Forretninger det er vel sandt — Men i den sidste Tid
har han heller intet andet giordt for mig end nedsat
min pecuniaire Stilling, og derved svækket min Smule
Credit saa meget som mueligt . . Ved en saadan For
retning som denne maae der dog vel engang komme
noget ud, hvorledes skal det ellers gaae. Siden 3/2 aar
gaaer den nu nogenledes og siden næsten 2 Aar har
ieg af alle mine Penge ingen Renter havd men hver
Maaned Tilskud. Vær af den Godhed, som min Ven,
som De stedse har viist Dem at være paa den aller
uegennyttigste Maade, at sige mig hvad ieg skal giøre?
ieg kan ikke holde dette længere ud, istedet for Ind
tægter maae ieg af min Gage giøre betydelige Op
ofrelser, saa at ieg n e p p e har det nødvendige til at
leve af. Det er en stoer Ulykke for mig at ieg stedse
maae være borte fra mit Hiem og overlade Alt til
Fremmede, om hvis Redelighed ieg aldeles ingen Tvivl
haver, men som ieg troer mangler den fornødne Kraft
til at dirigere og drive. —
Sig mig troer De at det bliver bedre i den Form
det nu har? om man endnu skal lade det gaae og
haabe bedre Tider, eller hvad er der at giøre?
Man siger vore politiske Sager staae godt, og ieg
haaber og venter ogsaa at vi faae Fred, men ieg tviv
ler dog paa at ieg kommer hiem, og altsaa vil T il
standen med mine Sager endnu længe blive saaledes
som den nu er. —
Tag nu ikke ilde op kiære Hr. Trier at ieg be
sværer Dem med mine Forespørgsler og Klager, men
som sagt stoler ieg paa Deres Venskab for mig. —