67 / 312
65
Man Arbejdssedler faar endnu hver Dag og Uge,
som man ved Dørene, paa Gaderne kan bruge,
Man blive ikke ked at hente idelig!
Det er dog nok bekendt, de gratis faas hos mig.
De Bøger og Blade, han ustandselig udgav, roses i den
danske Litteraturjournal 1780 som Almuelæsning, sær
lig »Aftenposten, dette saare nyttige Blad, som fører
Læsningen ind i Kælderne, og under Vehikulum af
Løjer har Moral og Undervisning i sig; især er Gade
posten og Husposten som oftest saare gode, de inde
holde mest Almue-Moral, Almue-Satire, og endog den .
mere oplyste læser dem med Fornøjelse, da de fleste ere
skrevne med en Slags vittig Naivitet, som aldrig mis
hager«.
Holcks Vers traver gennem tykt og tyndt uden
Klang og uden Ynde. Godtroende Alvorsmand som
han er, forstaar han næppe, hvilken Skælm Wessel har
bag Øret, da han i sit bekendte Smaavers spørger, om
han tør »besvære Aftenposten — med ringe Raad imod
Kighosten«. Holck havde selv skrevet:
En fandt for sin Hoste et Raad i en Bog.
Han en af det sorte Slags Reddiker tog
og kogte i Mælk, hvoraf denne fik Kraften.
Hans Hoste forgik, da han drak den hver Aften.
Lidende af periodisk Hovedpine havde han følt det som
sin Pligt at lade andre nyde godt af sine Erfaringer:
Naar Hovedvé hos dig imellem faar Nykken,
saa stik lidt Citronskal tæt under Parykken,
at samme ret lige paa Tindingen kommer:
Saa stilles din Hovedvé Vinter og Sommer.
Med krum Hals var han gaaet lige løs paa Ligtornene:
Ligtorne er fæle og mange til Plage.
Hver Aften læg Talg ved en Klud i ti Dage!
5