SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor

G rund lov s fe s t i Sønde rma rken , og Over-

d irigen tspø rgsmaale t m aa tte de rfo r sna

res t løses. D e r blev r e t t e t Henvendelse

* til Gu ldb rand s en , Kaj Bendix og Roger

Hen richsen , men ingen af disse tu rde

paa tage sig Opgaven med den ko rte

Frist, der va r til 5. Juni Assistancen.

Paa e t Fo rre tn ingsudva lgsmøde den

18. Maj enedes man da om at re tte H e n

vendelse til den unge Organ ist ved den

engelske Kirke,

Louis Clausen,

og bede

denne, der ove rfo r Co llemorten havde

lovet at ville paa tage sig Opgaven, ove r

tage Hve rve t. Louis Clausen, der tele

fonisk va r b leve t tilkaldt, antoges da som

Sammenslu tn ingens Overd irigen t, efter at

begge P a r te r havde d rø fte t Spørgsmaalet.

D e t va r et god t Valg, der her fand t Sted, thi Louis Clausen skuffede

ikke de stillede Forven tn inger. Besjælet som han var af Ungdommens

Glød, og g rebe t som han blev af A rbe jde rsange rne s Idé, førte han

Gang paa Gang sine Sangere frem til Sejre.

Og de t va r ingen let Opgave, Louis Clausen he r gik ind til. Ikke

altid mød te Sangerne lige god t fo rbe red te tilFællesprøverne, og dog

lykkedes de t ham almindeligvis paa denko rte Tid, han havdetil sin

Raad ighed , at skabe gode sanglige Resultater.

H a n havde sin egen Maade at tage Sangerne paa. Han skaanede

dem ikke. Og havde han he rse t og slidt med Sangerne en T imestid

eller to, og disse mødige og træ tte troede, at nu var det overstaaet,

kunde han pludselig sige: »Skal vi saa prøve at synge Sangene?« —

og saa va r al T ræ t h e d forsvunden.

Louis Clausen blev vellidt og popu lær b land t Sangerne. Selv følte

han sig s tæ r k t kamme ra tlig t tilkny tte t Sammenslutningen, og med sin

musikalske Dyg tighed løste han gennem mange A a r og med stor

Æ r e de foreliggende Opgaver.

Fo ruden Ove rd irigen tv irksomheden i D. s. k. A., som Louis Clausen

be s tr ed til 1940, ha r han tillige g jo rt sig bekend t ved sine mange

Kompositioner af A rbe jde rme lod ie r, der blev tilegnet A rb e jd e r s an

gerne. A f disse skal blot nævnes: »Naa r et Dagvæ rk er endt«, »Det er

os, de t er os, som til Svøbernes Slag« og »Fremad, frem Kammerater,

vi v a n d t os en Sag!«

V ed Soc ialdemokratiets G rund lovsfest i Sønde rma rken den 5. Juni

1918, altsaa kun 4 Maanede r gammel, havde D. s. k. A. da sin første

Louis Clausen.