SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor

Hannover, som ønskede at gæste København og i den Anledning bad

om D. s. k. A.s Bistand.

I Juli Maaned opførtes der et Friluftsskuespil i Søndermarken, hvor

der hver A ften medvirkede 2 Sangkor fra D. s. k. A. Disse Kors Med

virken var fo rbundet med en Konkurrence, ved hvilken Publikum

skulde op træde som Dommere ved at afgive deres Stemme paa det

Kor, man fand t b e d s t D et Kor, der saa fik det hø jeste A n tal Stemmer,

skulde tildeles en Silkefane, skænket af »Aftenbladet«. Man forstaar,

a t Vejrforhold, Publikumfremmøde o. a. kunde gribe ind og blive i et

enkelt Kors Favør. R esu ltatet blev imidlertid, at Sporvejsfunk tionæ rer

nes Sangforening, der medvirkede den 19. Juli, blev k aa re t som V inder

og tildeltes Fanen.

Rejserne til Sverige og Tysk land havde givet Collemorten For-

staaelse af, at vi trods Korsangens mægtige F rem drift herhjemme

endnu paa mange Om raader stod langt tilbage for disse to Lande.

For at klarlægge dette for de københavnske Sangere og for at søge

at vække deres In teresse for en endnu yderligere Indsats indkaldte

han og Forretningsudvalget til et D iskussionsmøde for Sangerne i

Festsalen, Rømersgade 22, den 7. Februar 1928. Mødets Emne var:

Hvad kan der gøres for at hø jne Korsangen?

Da Collemorten aabnede Mødet, var Salen fu ld t besat af D. s. k. A.-

Sangere med Paarørende. Collemorten indledede med at omtale Aar-

sagen til Mødets Indkaldelse. Korsangen herhjemme om fattes ikke

med samme Interesse og A lvor som i Udlandet. Ser man f. Eks. paa

Sangerforholdene i Sverige, faar man uvægerligt det Ind tryk , at Sap-

gerne dér udelukkende synger for Sangens Skyld, e t synligt Bevis her-

paa er, at man i Sverige finder A rbejdere, Forretningsfolk og A kade

m ikere i samme Kor.

Collemorten om talte det skaanske Sangerforbunds Jubilæums

stævne i Malmø. Her var saaledes Borgmesteren i Landskrona For

mand for Sangerforbundet, hvis Flertal af Medlemmer var A rb e j

dere. De københavnske Sangere har meget at lære hos deres svenske

Sangerbrødre, især hvad angaar A lvor og Disciplin i Sangen.

I Tyskland, hvor Taleren havde overvæ ret den storslaaede Sanger

fest i Hannover, var der samlet 60,000 kvindelige som mandlige San

gere. Der var her en Præcision over Koncerterne, som man skal lede

længe efter. Man sang her store Korværker, og særlig havde Tyskerne

lagt sig efter en Del religiøse Sange, hvor Tonevæ rke t var iørefaldende

smukt. Fælleskoret gjorde dog ikke den V irkning, man kunde forvente

af 60,000 Sangere, men Aarsagen hertil var, at Sangerne stod paa en

aaben Plads uden Tribune af nogen A rt.

Collemorten mente at kunne spore en vis Slaphed herhjemme i

Forholdet til Korsangen, ogsaa indenfor D. s. k. A, havde man mæ rket