12 / 156
7
eller Bu ske, som kunde skjule nogle gamle, stygge
Huse i den Del af Byen. Ved Enden af Haven mod
Sydvest, paa den anden Side af Muren, er der bygget
en Reformert Kirke.
Slotsforvalteren Hans Kochs Hustru, Dorthe Rasmus-
datter Lund, mistede i Begyndelsen af Aaret
1701
sin
Moder; den
28
. Janu a r blev det bevilget, at der over
hende maatte parenteres, desligeste Liget begraves om
Aftenen, og Sangklokkerne lade sig høre en Time efter
den ordinære T id 1)- To Aar efter blev hun Enke, og
ved aabent Brev, dateret Jægersborg den
25
. Ju n i
1703
,
blev det tilladt, at Hans Kochs L ig om Aftenen maatte
hensættes, og at det maatte blive staaende paa Gulvet
for Koret i Kirken, medens Parentationen varede, samt
at Sangklokkerne ved Ligbegængelsen maatte lade sig
høre to Timer over den forordnede T id2). Efter Mandens
Død ansøgte hun Kongen om at maatte faa en liden
Naadsens Penge eller ogsaa Koldbjerg og Sjørup Sognes
Kongetiender i Kalø Amt, idet hun paaberaabte sig, at
hun ikke havde faaet noget Naadsens A ar efter sin af
døde Mand, ligesom ej heller de gamle Klæder, som
opbevaredes paa Rosenborg, og som Kongen, efter hvad
hun paastod, havde lovet hende, vare bievne hende
*) Sjæll. Reg.
42
.
17
—
18
.
2) Sjæll. Reg.
43
.
87
, meddelt af Hr. Arkivassistent Krarup. — Med
Hensyn til, hvad der tidligere (I. S.
126
) er bemærket om, at Hans
Koch som Livkarl hos Christian den Femte havde havt en Slags
Rustmesterbestilling, skal det tilføjes, at det vistnok er ham, som
omtales i den franske Gesandts Relation af
9
. Marts
1680
(Danske
Saml.
2
. R.
4
. B. S.
160
), hvor det hedder, at Kongen er meget
fortrolig med et Menneske af ringeste Stand ved Navn Hanceq
(o: Hans Coq, ikke, som a. St. antaget, Hansen), der passer de
Vaaben, han bruger, og som til hvilkensomhelst Tid kan træde
ind i hans Værelse, ligesom han er meget familiær med Kongen.