24
Opmærksomhed derfor særligt maattet fæ- I
stes paa at undersøge, hvorvidt det var
gørligt at udskille det reciterende Skuespil
fra de to andre Kunstarter og henlægge
det til en egen Bygning, til et mindre, mere
passende Hus.
De to Hovedspørgsmaal, som Kommis
sionen med dette for Øje skal søge at
hesvare, maa blive følgende:
I. Paa hvilken Maade og for hvilken Sum
kan der skaffes et passende mindre
Teater?
II. Hvortil ville Indtægter og Udgifter
kunne
beregnes ved den samtidige Drift
af to Teatre?
Et Mindretal (Berntsen og Borch-
senius) kan ikke ubetinget slutte sig til I ler
tallets Formening om, at de tre Kunstarter,
Skuespil, Opera og Ballet, bør betragtes som
uadskilleligt knyttede til det kongelige Teater.
Skulde de nuværende for Landet i økono
misk Henseende saa uheldige Forhold yder
ligere forværres, og det viser sig ugørligt
at holde Statens aarlige Tilskud til det konge
lige Teaters Drift indenfor rimelige Grænser,
endsige bygge en ny mindre Scene,
maattc Mindretallet tilraade at give Ope
raen fri og overlade denne Kunstart, der i
saa høj Grad tynger Teatrets Budget, til
privat Drift, saa meget mere som Mindre
tallet nærer den Overbevisning, at det konge
lige Teater, naar dets Opgave begrænses til
dets oprindelige Bestemmelse: at være en
Scene for det reciterende Skuespil, vil være i
Stand til at løse sin Opgave paa fyldest
gørende Maade uden Statstilskud til Driften.
I. Paa hvilken Maade og for hvilken
Sum kan der skaffes et passende
mindre Teater?
Den første Mulighed, som fremstiller
sig, er den, at man kunde leje eller købe
et af Hovedstadens Privatteatre. Som det
senere skal ses, vil det imidlertid have stor
økonomisk Betydning, naar et andet Teater
skal styres sammen med det nuværende
kongelige, at deres Scener staa i umiddel
bar Forbindelse med hinanden. Dette kan ikke
finde Sted mellem det kongelige Teater og
noget af de for Tiden eksisterende Privatteatre.
Desuden er Formen af Casino ’s Tilskuer
plads ikke gunstig for Skuespillet; den
blev i sin Tid bygget væsentlig til Koncer
ter og bærer i alle Henseender Præg heraf.
Dagmarteatret har saa snevre og uheldige
Adgange til Tilskuerpladsens Gulv, at ad
skillige af den Grund ikke ville besøge det
ellers godt konstruerede Teater, ligesom dets
Beliggenhed vilde medføre adskillige Ulemper
for den fælles Drift. Folketeatrets Scene
er af saa ringe Udstrækning, at den næppe
kan svare til, hvad der maatte fordres ior
at sikre det ny Skuespilhus en betyd
ningsfuld Virksomhed. Altsaa vilde den
Vej ikke føre til Maalet, selv om man ellers
var i Stand til at skaffe sig et af Privat
teatrene paa billige Vilkaar. Man maatte
derfor søge at faa et nyt Teater bygget.
Et godt Skuespilhuses Størrelse vil være
afhængig af to Ting: af Scenens Udstræk-
ning og af Tilskuerpladsernes Antal. Hvad
Scenen angaar, saa lære Erfaringer fra Ud
landet, at, hvis det at høre godt paa ethvert
Punkt skal være bestemmende for Bygnin
gen, maa en Prosceniums-Bredde paa 15
Alen, en Scene-Dybde paa 25—29 Alen og
en Scene-Bredde paa 22—26 Alen nødigt
overskrides. Tilskuerpladsen maa kunne
rumme indtil 1200 Personer og have en
Bredde af indtil 25 Alen med en Dybde af