Previous Page  320 / 404 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 320 / 404 Next Page
Page Background

Bilag«

271

Historiske Oplysninger

om Planer til elektrisk Belysning i Teatret.

I 1888 nedsatte Ministeriet en Kommission til Undersøgelse af Spørgsmaalet

om Indførelse af elektrisk Belysning i det kongelige Teater. 1 Overensstemmelse

med Kommissionens Forslag blev der i Finanslovforslaget for 1890 91 under § 26,

»Andre og overordentlige Statsudgifter«, Nr. 27, optaget »Til Anlæg til det kongelige

Teaters Forsyning med elektrisk Belysning« 585,000 Kr. —- Beløbet blev imidlertid

ikke bevilget. Anmærkningen til Finanslovforslaget for denne Posts Vedkommende

lød saaledes:

»De mange Teaterbrande, som i Udlandet ere indtrufne i de senere Aar,

ere for den allerstørste Del opstaaede paa Scenen under Forestillingen og foraar-

sagede ved Gasbelysningen. Denne Belysningsmaade er i dobbelt Retning brand­

farlig. Gassen udtørrer Luften og opheder i høj Grad de brændbare Stoffer, der

omgive Scenerummet, hvad der bl. a. viser sig deri, at de over scenen ophængte

Lærredsstykker (Sofitterne) efter Afbenyttelsen ofte ere saa varme, at de næppe

kunne berøres med Hænderne. Den ubetydeligste Antændelse har derfor til Følge,

at Ilden med rivende Hurtighed griber om sig, og den store Brandfare, som er

særlig for Teatrene, ligger netop deri, at Scenerummet saa at sige i et Øjeblik kan

være helt omspændt af Flammer. Dertil kommer, at de aabne Gasblus give den

rigeligste Anledning til Antændelse, og hvor meget man end søger at isolere dem,

ere de altid farlige i deres let fængelige Omgivelser. Saa længe Gasbelysningen

anvendes, kan Faren for Antændelse og for Ildens øjeblikkelige Udbredelse i Scene­

rummet kun i forholdsvis ringe Grad begrænses. Opmærksomheden har derfoi

under disse Forhold navnlig været rettet paa Foranstaltninger, som kunne forsinke

Ildens Udbredelse til Tilskuerpladsen og lette Udgangen fra denne for Publikum.

Der er imidlertid ved de sidste Teaterkatastrofer vundet sørgelig Erfaring for, at

alle saadanne Forholdsregler ere utilstrækkelige til at afværge Faren for massevis

Indebrænding.