320 / 404
Bilag«
271
Historiske Oplysninger
om Planer til elektrisk Belysning i Teatret.
I 1888 nedsatte Ministeriet en Kommission til Undersøgelse af Spørgsmaalet
om Indførelse af elektrisk Belysning i det kongelige Teater. 1 Overensstemmelse
med Kommissionens Forslag blev der i Finanslovforslaget for 1890 91 under § 26,
»Andre og overordentlige Statsudgifter«, Nr. 27, optaget »Til Anlæg til det kongelige
Teaters Forsyning med elektrisk Belysning« 585,000 Kr. —- Beløbet blev imidlertid
ikke bevilget. Anmærkningen til Finanslovforslaget for denne Posts Vedkommende
lød saaledes:
»De mange Teaterbrande, som i Udlandet ere indtrufne i de senere Aar,
ere for den allerstørste Del opstaaede paa Scenen under Forestillingen og foraar-
sagede ved Gasbelysningen. Denne Belysningsmaade er i dobbelt Retning brand
farlig. Gassen udtørrer Luften og opheder i høj Grad de brændbare Stoffer, der
omgive Scenerummet, hvad der bl. a. viser sig deri, at de over scenen ophængte
Lærredsstykker (Sofitterne) efter Afbenyttelsen ofte ere saa varme, at de næppe
kunne berøres med Hænderne. Den ubetydeligste Antændelse har derfor til Følge,
at Ilden med rivende Hurtighed griber om sig, og den store Brandfare, som er
særlig for Teatrene, ligger netop deri, at Scenerummet saa at sige i et Øjeblik kan
være helt omspændt af Flammer. Dertil kommer, at de aabne Gasblus give den
rigeligste Anledning til Antændelse, og hvor meget man end søger at isolere dem,
ere de altid farlige i deres let fængelige Omgivelser. Saa længe Gasbelysningen
anvendes, kan Faren for Antændelse og for Ildens øjeblikkelige Udbredelse i Scene
rummet kun i forholdsvis ringe Grad begrænses. Opmærksomheden har derfoi
under disse Forhold navnlig været rettet paa Foranstaltninger, som kunne forsinke
Ildens Udbredelse til Tilskuerpladsen og lette Udgangen fra denne for Publikum.
Der er imidlertid ved de sidste Teaterkatastrofer vundet sørgelig Erfaring for, at
alle saadanne Forholdsregler ere utilstrækkelige til at afværge Faren for massevis
Indebrænding.