39 / 39
gen er Nytegningsarbejdet saa nøje forbundet
med Præmieopkrævningen, at dette alene vil
være en afgørende Hindring. Skal der fore-
gaa en Koncentration, maa det derfor utvivl
somt blive Folkeforsikringsvirksomheden som
Helhed, den skal omfatte. Hvis man tænker
sig en Koncentration paa privat Grundlag,
bliver man sikkert skuffet. Det vil afgjort
være nødvendigt, at Samfundet blander sig i
dette Forhold. Selv om dette vil støde paa
stærk Modstand fra de private Forsikrings
selskabers Side, kan man dog vist ogsaa reg
ne med nogen Sympati for Tanken. Herpaa
tyder den Omstændighed, at det største og
ældste Selskab, der driver Folkeforsikring,
Dansk Folkeforsikringsanstalt, har en saaly-
dende Paragraf i sine Vedtægter: »Naar der
om maatte fremkomme Ønske fra Statens Si
de, skal Overdragelse af Anstalten til denne
kunne finde Sted mod, at samme overtager
alle Anstaltens Forpligtelser og paa Betingel
ser, der nærmere vil være at fastsætte af An
staltens Repræsentantskab.« Det er rene Ord
for Pengene, og det tyder paa, at man fra
den Side allerede længe har regnet med, at
den Dag vil komme, da det vil være en natur
lig Ting, at Staten overtager Folkeforsik
ringsvirksomheden.
Samfundets almindelige økonomiske Ud
vikling tenderer i Retning af et socialt præget
Erhvervsliv under Statens intensive Kontrol
— maaske endda under Samfundets Ledelse.
Efter Krigen
191 4— 18
foregik en vis Udvik
ling i den Retning, omend særdeles begræn
set. Allerede nu er det tydeligt, at den Krig,
som i disse Aar hærger Verden, vil medføre
nye Skridt i den Retning og formentlig mere
videregaaende end sidste Gang. At Forsik
ringsvæsenet vil være et af de mest nærlig
gende Omraader at tage fat paa, er saare na
turligt. Livsforsikringen er af udpræget so
cial Natur, og den egner sig derfor ganske
særlig for Fællesdrift. De private Livsfor
sikringsselskaber har gjort et betydningsfuldt
Arbejde for Spredning af Forsikringstanken,
men da de selv ofte har paapeget, hvor ringe
et forretningsmæssigt Udbytte de har bereg
net sig, vil de dog maaske kunne forsone sig
med en Nyordning, der eliminerer dem. Det
er naturligvis for meget forlangt, at de selv
skal tage Skridt til en saadan Handling. Her
maa Samfundet træde til som Fødselshjælper.
For Arbejdernes Livsforsikring, der kun har
det Formaal at tjene de forsikrede, vil det
være en let Sag at indordne sig under en
større Enhed, naar denne er anlagt paa for
svarlig samfundsmæssig Basis.
Koncentration af Folkeforsikringen er ikke
et Problem, der kan løses fra den ene Dag til
den anden. Det er en Fremtidsopgave. Men
Opgavens Løsning trænger sig paa og bør
paabegyndes hellere i Dag end i Morgen.
36