Previous Page  129 / 321 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 129 / 321 Next Page
Page Background

Man skulde af Skraaens Paragraf

25

tro at kunne slutte, at en

Laugsmester maatte tage saa mange Drenge i Lære, som han vilde.

Men det kan dog ikke have været Tilfældet, thi paa et Laugsmøde

1634

d.

2 7

. April vedtog Mestrene, at naar en Mester havde haft en

Dreng i Lære »eet Aars Tid eller paa andet«, skal det staa ham frit

for at tage en Dreng til i Lære

.10

Ogsaa her er der tilføjet: »Ikke at

indføre«, hvilket skulde synes at tyde paa, at Mestrene ikke har ønsket

denne Bestemmelse kendt i videre Krese.

Det blev, som ovenfor omtalt, af Svendene

1658

benyttet som en

Anklage mod Mestrene, at de, ved at antage mange Læredrenge, be­

røvede Svendene en Del Arbejde. Beskyldningen synes ikke at have

haft noget paa sig. Den Mester, der inden

1658

havde haft flest Drenge

i Lære, var Isac Basmussen, der i Tiden

1629

58

havde uddannet

21

Læredrenge. Af disse er

9

blevet antaget i

10

-Aaret

1634

-

1 643

,

altsaa en om Aaret. Mester Isac, der var en af de mest søgte Mestre,

har altsaa i dette Tidsrum haft

2

Drenge i Arbejde om Aaret.

De Læredrenge, der søgte Uddannelse hos københavnske Laugs-

mestre, var, paa ganske enkelte Undtagelser nær, alle danske. Flest

kom der fra Landskaberne Øst for Sundet og herfra igen flest fra Hal­

land. Stilling og Næringsvej findes ikke opgivet for Forældrenes Ved­

kommende, men undertiden for Forlovernes, og af disse kan man

slutte, hvad jo iøvrigt laa i Sagens Natur, at Murer-Haandværket fik

sin Tilgang fra Folkets brede Lag.

Medens der ikke synes at være opbevaret Lærebrev fra nogen

københavnsk Murerlærling, har et gunstigt Tilfælde ladet et Lære­

brev for Peder Basmussen fra Slagelse naa uskadt til vor Tid. Det gen­

gives foran i Facsimile og aftrykkes nedenunder med moderne Typer.

Ich Meister Christen Nielsen Der Maurmeister / Bürger vnd einwohner dieser

Stadt Slagelsse, Thue Kundt vnd t bekenne für allen vnd t Jeden wess würden,

Ambts / oder standes die sein mügen, so diesen meinen Offenen brieff sehen, hören

oder lesen, fürkompt, Bekenne öffentlich das dieser Gegenwärtiger / Zeiger Peter

Rassmus Auff gedagten meines Handtwercks für einen Lehr Jungen gedienett,

vnd t m er ih n Threj gantze Jah ren Auszge/lernett, sich auch ihn solcher Zeitt

über, T rew lich vnd t ganz fleiszig, Als einen Ehrliebenden Jungen zustehett vndt

123