Man skulde af Skraaens Paragraf
25
tro at kunne slutte, at en
Laugsmester maatte tage saa mange Drenge i Lære, som han vilde.
Men det kan dog ikke have været Tilfældet, thi paa et Laugsmøde
1634
d.
2 7
. April vedtog Mestrene, at naar en Mester havde haft en
Dreng i Lære »eet Aars Tid eller paa andet«, skal det staa ham frit
for at tage en Dreng til i Lære
.10
Ogsaa her er der tilføjet: »Ikke at
indføre«, hvilket skulde synes at tyde paa, at Mestrene ikke har ønsket
denne Bestemmelse kendt i videre Krese.
Det blev, som ovenfor omtalt, af Svendene
1658
benyttet som en
Anklage mod Mestrene, at de, ved at antage mange Læredrenge, be
røvede Svendene en Del Arbejde. Beskyldningen synes ikke at have
haft noget paa sig. Den Mester, der inden
1658
havde haft flest Drenge
i Lære, var Isac Basmussen, der i Tiden
1629
58
havde uddannet
21
Læredrenge. Af disse er
9
blevet antaget i
10
-Aaret
1634
-
1 643
,
altsaa en om Aaret. Mester Isac, der var en af de mest søgte Mestre,
har altsaa i dette Tidsrum haft
2
Drenge i Arbejde om Aaret.
De Læredrenge, der søgte Uddannelse hos københavnske Laugs-
mestre, var, paa ganske enkelte Undtagelser nær, alle danske. Flest
kom der fra Landskaberne Øst for Sundet og herfra igen flest fra Hal
land. Stilling og Næringsvej findes ikke opgivet for Forældrenes Ved
kommende, men undertiden for Forlovernes, og af disse kan man
slutte, hvad jo iøvrigt laa i Sagens Natur, at Murer-Haandværket fik
sin Tilgang fra Folkets brede Lag.
Medens der ikke synes at være opbevaret Lærebrev fra nogen
københavnsk Murerlærling, har et gunstigt Tilfælde ladet et Lære
brev for Peder Basmussen fra Slagelse naa uskadt til vor Tid. Det gen
gives foran i Facsimile og aftrykkes nedenunder med moderne Typer.
Ich Meister Christen Nielsen Der Maurmeister / Bürger vnd einwohner dieser
Stadt Slagelsse, Thue Kundt vnd t bekenne für allen vnd t Jeden wess würden,
Ambts / oder standes die sein mügen, so diesen meinen Offenen brieff sehen, hören
oder lesen, fürkompt, Bekenne öffentlich das dieser Gegenwärtiger / Zeiger Peter
Rassmus Auff gedagten meines Handtwercks für einen Lehr Jungen gedienett,
vnd t m er ih n Threj gantze Jah ren Auszge/lernett, sich auch ihn solcher Zeitt
über, T rew lich vnd t ganz fleiszig, Als einen Ehrliebenden Jungen zustehett vndt
123