224 / 321
Der skulde nemlig opføres et Hus paa Kongens Ladegaard her paa Øen, -
hvilket Arbejde ogsaa blev overdraget ham —og hvortil Stenene skulde bru
ges. Han var færdig med dette Stykke Arbejde i Oktober 1625, og da han saa-
ledes ha r været borte fra København det meste af Aaret, er det forklarligt, at
der i dette Aar ikke blev afholdt noget Laugsmøde. —I Juni 1626, efter Mor
ten Wigendts Død, fuldender han Bygningen af det af denne paabegyndte
store Kornhus ved Køge. Aaret efter sætter han et lille Bindingsværks Hus
op til Portneren ved Christianshavns Port samt arbejder paa Walckendorffs
gamle Gaard, senere Ostindisk Kompagnis Hus, der fra 1602—20 gjorde Tje
neste som Kgl. Majestæts Gæstegaard ved Stranden (nu GI. Strand Nr. 44—48),
hvor »Lauris Marschalck, tysk Kansler, skal have sin Værelse«. — I Januar
1630 bryder han den gamle Badstue i Kongens Have ned og begynder senere
paa Aaret Opførelsen af den store Bro ved Engelholm i Skaane. Arbejder i
Foraaret 1632 og senere paa Baadsmændenes Sygehus, der laa paa Gammel
mønt, omtr. paa Grunden Syd for Hjørnestedet mellem denne Gade og Chri
stian IX.s Gade. I Juni 1634 sendes han til Christianspris for at udføre noget
Murerarbejde der. Og her fik han at mærke, at Christian IV. kunde være en
striks Herre at arbejde for. Under 1635 d. 2. Janua r skriver Kongen i sin Dag
bog
,4
at han gav »den Murmester til Christianspris 140 Dal. til hans Folk«.
Det maa betragtes som en Nytaarsgave, og Summen viser, at Willum Mur
mester maa have haft en anselig Arbejdsstyrke under sig. Men et halvt Aar
senere har Piben en anden L y d :
»I skall for Eder laade kalde en Murmeister ued Naffn willem, Som heer
Sammestedtz arbeiidid haffuer, Och hannem formelde, at Eptherdi hand
ganske ylde haffuer skiildt siig ued siit arbeiide heer, Om hand ued mid-
dell till att contentere mig derfor, Som leg dog er uyss paa, at hand inted
kan. Huorfor hand skall foruaaris udi ded Blaa torn, indtil gud uyll, leg
kommer tilstede ygen.«
Aff
Christianspriis
den 21. Iulij Anno 1635.
Christian.
Udskrift: Rentemeisterne tiill hande.
Af et følgende Brev, dat. Glykstad 24. Juli s. A., faar man ikke det Indtryk, at
Kongen med Rette kan lade sin Vrede gaa ud over Murmesteren. Det synes
nemlig ikke, at det er selve Murarbejdet, han er utilfreds med; det hele Ar
bejde gaar ham for langsomt. »Skal det Værk gøres færdigt med de Kompa-
ner, der nu er, da vil (d. e. da maa) der tre Gange saa mange til. Faar de ringe
Dagløn, saa gør de ogsaa kun lidet derfor. Imens at Værket intet var saa højt,
da syntes det, at de gjorde meget, men nu de faar baade højere og længere at
løbe, saa forslaar det ikke noget«. Men det er jo ganske naturligt. Jo højere
214