241 / 321
allerfø rste flittig til F o rh ø r tager og siden derudinden dømmer, som I
agter at fo rsvare. Og komm e r det Os fremmed for, at I allerede ikke der-
udi døm t haver. Desligeste eftersom samme Vagtmester lader andrage,
at der paa R aadhu set skal have for kort T id siden sam let sig en ganske
Del (d. e. en stor Mængde) a f Borgerskabet og hannem villet overfalde,
havde det ikk e b leven afstyret, da bede V i eder og ville, at I edér med
det allerfø rste derom erk læ rer . . . .«
Vagtmesterens K lage til Kongen m aa være skrevet mellem d. 1 1 . Oktober og
d. 5. N o vem b e r 1634. Den 1 1 . Oktober finder nem lig det Optrin Sted, som han
om taler i K lagen , og h vo rom der i en samtidig Dagbog læses: »d. 1 1 . Oktober
bestormede Baad smæ nden e An thon i Vagtmesters Hus«. Hvad han derimod
forb igaar m ed T a v sh ed er, at han selv, Dagen efter, overfaldt en a f Byen s an
sete K øbmænd , B a ltze r Condevin, der boede i Højbrostræde. Og dette førte til
at Magistraten d. 5. N ovem be r lod ham sætte i »Klaueditens Hus«, d.v.s. satte
ham i A rrest hos S lu tteren og d. 9. afsatte ham fra hans Embede. Foreløb ig
blev den i F o ra a re t 16 34 fo r sin Uflittighed kasserede Vagtmester ansat paa ny.
An thon ius V agtm ester elle r en anden paa hans Vegne har nu atter henvendt
sig til Kongen m ed en K lage over Magistratens Frem fæ rd imod ham . Th i nu
bliver Kongen fo r A lv o r vred og tilsk river den gennem Rentemestrene fø l
gende hvasse Ep istel, der bæ rer den mærkelige Datum 16 35 d. 3 1. F eb ru a r:
»Til her C laus Daa och her Jo st Høeg.
Ch ristianu s qvartus. W o r synderlig gunst tilforn. W ider, efftersom wi
naadigst fo rfare en wordn ing med wachtmesteren vd i wor kiøbsted K iø-
henhaffn sig at haffue thildraget, som endoch saa viitt haffuer taget
o ffuerhand , att fø r nogen rettmesig dom eller kiendelse skied er, samme
w ach tm ester er affsatt, och en anden, som w i naadigst selff haffde be
falet at cassere, thilsatt, wanseet, effterdi ingen wor stadtholder der er,
dennem iche haffde burdt sig den myndighed vden videre forspørgen
at th iltag e ; tlia bede w i eder och naadigst ville, att j eder med forder lg-
ste did hegiffuer, borgmestere och raad sampt itt vdskud aff fornemste
bo rgerskab fo r eder fo rd rer och dennem vo ris aluorlig vilge och mee-
n ing heru inden forholder, och derhos at vo ris naadigste befalmng er, at
de samm e vach tm ester, som denne jrrin g sig imod thildraget haffuer,
sku lde k iende och lade were wmolesten t i sin bestillings forrettelse, in
til Gud den allerhøyeste v ill v i selff lycheligen did kommende vo rd e r;
saa frem t nu de sig sku lle vnderstaa fremdelis at begære och staae der-
paa, at samm e vach tm ester m aa afskaffis, da ville vi, alt j■
magistraten , som ho lder med borgeriet mod same wachtmester, p
2 3 1