SkilderieAfkjøbenhavn

©pec. 52®.

©pecier folgte« til

for Cümmittcereöicc 6l*o gioet 64| pr. 100.

1245

$ U n i > e t > e

^ f t e r ' t t t n i n s c * .

Ologle Rempler pan perfoner, fsm ocb §or#

tfttufte og Hyffe bau« opfoilrtget fig til fcaie ©mbe»

ber og gjoct ftg .fortjente eil Siuttbend og ffter«

»erbtnend #øiagtelfe: pu&üud ^Baruø Hl fennud,

Siomerf? gonful, var fra S&egpnbelfen ©fottfager i

€remona..— Hurcranuø, Stomer-ff Reifer, »arøøtt

nf en fattig Sønbe,

Huaftatiud L, .fteafer i

$|ierlanb, var fø&t af meget fattige forælbre,

— Hnafta.tiud II. var li:!eiebed af gaufte ring*

føbfel, og ©øn ai en ^aanboærfer. — (Égrbinal

Hl&eroni uar en ©artuer.d ©øn. — pave Hiev»

aniter V. gif fra Sefpnbelfen eg tiggebe paa $,en

Canbia. — Pave fs&ené&ifr XI, uar ©øn af tn

fa«rcl;yr&ej Ijand $32o5'er oar ^ibflerfone. —

^3avc ¿«nebiff X II o:r en ^agerd ©øn, ligefotn

^ane @re*øtiud V II en Sømmmnanbd ©øn. —

pave ©tømø IV. nar ©.øn cf en flifh.r <(tgefom

$and Efterfølger, © ir ud V, var ©øn af eft © ,rt>

ner. — fertjatina I., .ft;iferinte af Sfudlanb, oar

en 95oniepige og forooet meb en Un&epoftcier,

«tøermginben af Hlbecmaple, General 2Bonfd <£je#

malin&e, oar Satter af en .fjefteftoeftneb. — Q.'l»ri*

(iopljer Cofum&ué, Hmcrtfad Opbager, oar ©øn af

en Uf&hcnbler i ©entia. — tøeorg 2fn fan, 6e*

rømt SJIatfjttnatifer, oar ©øn af tn fattig 2>onbe,

cg arbeibebe fein i fin Ungbønr fom Saaleier, —

, $ijom«d Cremnnll, (5ke»e cf -Ciffer »^r tn föreo»

fmftd ©øn i ptttnep, — -Sen berømte fcaufFe

©tatCmanb '(følbert »ar en ©iifeoæoerd ©en. —

53erbcnéomff:(eren ^ a p i r u n , o a r en ©onbefen.

— Se romfr;?« Reifere ^giermd füiotirnnd, 9)?ag#

sanfiué, Sfodeiii-nué øg-<$rariannd. »;re efle i

©egynbelfen ftmpl” ©olbur**r. — Sluma prnnptliud,

SRomd anben Ä-etfer, »ar l?aefrb?0"öf ringe jføbjlf.

— ©ruind SuHind, iHomd ffette Mpnge, oar en

Ølasté ©øn, — proNd, rnmer# Reifer, oar en

©artneré ©øn. — Sen iMeanftc %Rø,

cb%me

b’Urc, oar en Sonbeptøe. — HleraRbet-Sftenjifeff

»ar @&n af en ganbmanb øg folgte i fin Ungbom

pofleirr. — üOioore, (ftfe&ifp af Cfatucröim;, oar

?« Ølagterd ©øn, — Sen franftc ©encraf ©att<

tøre oar førfi Spvygger *— pijarvo, perud <£ro&»

rer, »ar føbt af fattige eg ringe ^oræfbw. — fRU

djarb 2®i;ittington, 2orb>'>01ajor i Conbon, oar af

ringe ©tanb, og føtft Jloffe&reng. — Sen franfte

«Çuftomftnoer Sîolltn oar en ©roofmebé Øøn. —

SUiflad Urfud, en ©venfp Hftrønom, oar førfl ©oi»

nerøgter. — Sen berømte ©fotfïe pf)iiofop5 og

fDîat^emaÛfer ^ergtifon

o.ar

ligtlebrø fra førfl af

en fattig ftaareljVfce* — ®«n 6erøntte ôlbgranb»

fîcr SgiiUeimann oar en ©fomaçeré ©øn, — Sen»

famin ^ranfiind §aber oar førfl ^argemanb og

^anblebe ftben meb ^ællefyd.

(@ôtl)t&ergd Hftønbiab.)

CKf

€*orrefp./ Hit.

og £tt6. Ho.)

psafiaarr nu, at SUooimioHen t C^trtt*

f?ai ^ibtøre fra Sybf?e, af ijøilfe ber ffal oære

mange i pefing og enbeel tjene i ben ^eiferlige

^inefifie @arbe.

3 parfen »eb gontainebieatt f;ar man Begynbt

at graoe, paa @iunb af en gammel 37?anbd 115»

fagn, at ber oeb Cuboig XV I ^iugf ttl l^arenned,

COIan bar adcrebe funbet tn Slyæflre meb gøgler i,

S)2arfci)ai Saoonfl (eoer enbnn beflanbig pat*

troebc, at blioc itibfat igfen i fine gamle iforM&e

ft ap efter fin Sletfær6igoj0relfed;\Oîemoired Offcnt*

iiggjøreife. 'øSften man fortfætrer enbnu meb 3»e?

Unberføgelfctt af (>and ^remfærb, øg ber fanfted

ftebfe ftere S;otfer bedangaaenbe. Sîylig foarcbø

mobning om at faae fin réftererifceftømttøg, ct (>ar<

bciobe beftemt Sefaling, iffe o.t nb6;tale barn noget,

Saoouft l)ar fibert tiifFrtoet gongen, af -J^oid l;artd

SKemoire iffe tilftræfWia fitfærbtg.’jerbe ^.un, faa

oar Ijan oiüig'at gtoe nøiere iforfl •ting, og cif

ben énbe bab ^an om en perfonfrg HuMene?, men

feenrre er enbnn iffe bftoen l>am iilfbaef,

îü?an

treer at ban, tffeaflene for fiand fremfare i ^rambocg

men ogfaa for b« uftfbørlige ^reoe, l) n i Hcref

1811 og felo i Seaynbtrfen af 1812 tii-ffreo /.lier»

ftøiefte eg (jøie perfoner, oil otb Benne 2 iftgljeb

blloe aftfhget. Ser paaftaaed, c.t ban ftal i),roe

bibraget meeft til at ajøre ^ranfrig fortabt i ^de

Slotben,

fter nogle ^fterrefnlttger ftd h t oo,fia i

^ranfrig oært beftemt at øjeuiubføre

ben?»,

1246