tig gabé maae &ave bpgtrge¡ftøbbec,. ®0?fcn feetfe aU
lene er bog langtfra intet; fttfert« jtjenbetrgn paa;
(ligt et ©t^r. 3« ofte fan bet mbog ganffé mang#
le, ubcn at man herfor bør falbe ben ,, fom bet
mangler, en defyct Sapø elfer et Moniirnnv biatibt
Sapfe; tf>t beclé fan (jan fea fj&ve be varige rjuali-
tates lapfianas ubi befto [)øiert ©rab,, beetø (jøre
ber unbet: bette ©ør;0iagé eller genus faatuange^
forffjcelltge Arter eller fpecies, ot bet fafl tr umue#
ligt, faa(a?nge t?or ^unbfFafv ubi feenne SDsel af
hiftoria narurali er faa befcct og mangelagtig, at
beftemme, (milfe en ret Sapfeé «ijouebfjenfecmarfer
egentligen cre.
CDette befpnberlige ©pr vifer ftg nemlig ubi
fan mange forjftøUige ©efialter, at man fjer kittU
gen meb poeten maa ubbrpbe: qua
teneam
»vulrus
mutantem Protea noda?
Gføoorlebié ffni jeg I)oI#
be benne^roteué, ber (jvert Øieblif fFifter iibfcen#
be?) tlji fnart faber bet (Tg fec meb, firårt uben,
Øporer, fnart meb tre $eb lange Øtøvier, fnart
meb poleerte Øtøvlefraver: 9?n barer
bet
feSqui-
pedale
©ujfer ubi øtøvlerne, nu barrer bet Jpaar*
bu|Ter eller iOtareloffer af famme øtørtelfe ubi
‘panben: 9?u ftøber bet paa en bed Øneeé øig#
neter og aiibtt ©ielbeftabé ubi UijrFjeben; nu at#
ter f)ar bet alletiefte et libet grønt ©aattb ubi U(j«
ret: 9?u 6ærer bet ©riller paa Dia-fen, nu Æiffert
eller Sorgnct ubi Jpaanben. Ønart er bet forfø*
net meb en flife -^iole og ligner cr ©pr, ber flabet
Stønbcrne efter jig, eller meb en 3?arrcfraffe ubji#
tet veb ©uffcr og lange ønotcr, fnart fltrbtr bet
ftg ubi en Uniform, og fnart er bet atter ubi JUa#
bcbragfen fulbfomrøent liigt attbre Sftenncffer, rø#
benbe ftg allenefte véb viffc Caber, (flige Sapfer
funbe man falbe ma ff ert e Sapfer.) .fceraf feed,
(jvor vanfieligt bet vilbe blive af beftemme fiapfenS
criteria externa eller nbvorteS ^ienbemætfer.
©ille vi nu begive oé til bc inbvortté 3?ien#
feemorrfer eller criteria interna, bo møhe ogfaa ber
infeeel ©an|fefig(feber. ©bi «i finte Capfcit fnart
i fin Abfasrb fiolt og inbbiibfF og fnart frpbenfec,
fnart gro« og tølperagtig, fnart (jøfiig, fnart bum
og bo«en, fnart aeffæftig og opvaft, ja «i finbe
tnbog itnberriben faabanne, fom bave lagt ftg efter
noaet Ørubium og ere velflubeertc Sapfe. SOten
biffe give Ictteltgen paa en eller anben SJiaabe til#
fjenbe, at be erc Unbtagelfer' fra ben følgeube £Re*
Sti:
133i
- - - - - - artibus ingennit
Pectora mollefcunr, aiperitasque fugit.
(©eb be æble fünfter batrneé hjertet oj bet tffjee6i
ne forjages.) Og er ber gjerne ubi flige Jtøpfe;
@tubia felt)' noget ©agvenbt. Jpcrpaa er mig ftf
et ^DieMem ubi be Itørheé øctffab i ^allunbfcorg
(Societas- Erudiforum Callundb, *), fortalt et
marfeligt <£jtv 33?an (javer nemlig ubi bitte @ei;
j£a&, feer for Curtofttctené øfpib, oprettet .en£ap»
fe#€ l af fer I)vlifcn nu er temmelig talrig, men
fcrorubi bog iffe antaget anfere enb gamle iap«
fe ouer bet 25be 2iar og faabanne fo'm
l) a pe ø po r er*
Ubi en af øocietefets forfamfinger tnbtrof
ba for fort ftben ben. forunderlige
bvilcen fatte alle ten billig gorfærbelfe, at en i øo*
rigt
complet £apé
oplafie en 2ffl)anfeiuTg
de
accen-
tis in pronuntiatione linguae graecæ utendis,
f.vot»
ubi Ijan «ilte bepife (fcvab beharre ogfaa mangt
larbe ftJianb ffulle mrrn?) at bet var en ffamnid»
lig öijetning at tøfe bme Øprog paa anben
be enb efter Accenterne, øamme Sapé blev eflcré
fit-ap af ^ranbø gr a ttbfen, ©tabéfatpricu* uM
^allunbborg, bervtb repliceret
in ahiurdum, at
^ait
forelagbe Ijain
Homerum
og
bab
i;am
fcandere
og
bernafl declamere ©erfene efter fine Accenter,
ijöil»
fet, ba Sapfen i fin UfFplbig^eb forføgte berpai,
brafl fecle gorfamlingen ubi (jøi Satter.
9}ien bet førfte alminbelige ^jenfeenuerfe pn
fiapfe«9^atur fiolber jeg for at va?re bet, at famme
©pr i Aiminfeciigf>eb ubi (>øi @rab er forclffit i
ftg felv. Og er jeg berubever af ben gormming,
at man fan regne Narcisfus, om ijviifen Ovidius
fortæller (Mctam. lib. 3.) ßt ban omfom af bare
gorlibelfe ufet fi'g felv, for ben førfte og celbfre £aps:
bvoraf fan fecS, at benne Slace er meget gammel
c-g fortjener farmebeffi fin 5^(be ftor Øtefpccf. 2)it
anbet ^ienbemærte mener jeg bctie at være, at2
ap
»
febpret ofte (javer en ftærf.Averflon fer at tage ftg
nogen alvorlig (§Hcrnimj for, men berimob flei
vifer en ftærf Inclinarion til alle ølaaé got'fpN'
fer cg til at labe ftg offentlig fee. ©etie Instinft
føger bet paa mange forjTtøliige SJtaaher at to
ficere. ©et løber meb paa alle Øpabfereg#»§(/
bet laber ftg ftælben favne veb offentlige gcri#
4) ©ee'orti bette øelfFab, famt om
lei»/ Pibene for 3untuf b.’4. ~
1332 '