biffe *«r ©cføføtl’é eg ©aleirtitS. Tft fee t>ffTe Øpif, og afføtt, TomSSegføber Betragtet, fortjen*
sort Sføatct* tvenbe føtbitværbige Veteraner, otn* tp Sif.afb, fair iffe nægte*; — nun ber bør være
givne cf bem, bevføve bantni eg (ebet 'frem paa Sftaabc- meb Tilring! Øaa vitf fom bet er, at
^¡mflcné S5ane og fom reb Tinføangel'ie af ?siib en ung SSegpnbor, naar føn vtfer mtiibfø øpor
09
^unf? paa bifø bete* Sfcefø-reé ^æberwiftener., af talent fer føn Sane, føn agter at betræbe,
jftff&tc- at gjøre ftg bemværDige, var et for
- fortjener Opmuntring, faa vifi er bet ogfaa, at
pnberen fcrrbelcé ølabefigr øpn. —
3
Secem
6
ee intet fan vare mere nebjlaaenbe for føm, enb uaar
føaaneb et føfømt at -opført* tif benefice for bet varme Øifafb, man i Sføgpnbeffen øbføbe nreb,
©ab.
2
>afvfctr: Sftztmtné SKøfi veb gaffen, meb iibt efter Jibt fjølne* og til ©linningen reeut falber
vor jivunføn* fortrpfienbe Søluft! og Jføiberg* i£il* ;
6
oi*t, faa at ben, man i ^ørjtningen tiibeeite mere
bereife meb-
3
nterpre&ftrtn og npe Sanbfe og fer -eller i bet minbfø en iffe ringere ©.rab af SBifalb,
fnubfen, bet pnbefø Qunbrtllon, føori Jfø. £- enb mangen fortjent ¿tunftinr, efter mangeTfar* £lib
¿ru-tin efter Øigrnfø, vil vift ,£r. .f tutbfen bet ogTfnføamgcl|>, >paa fin S&encfrce-Tiftcrt, ftføn efter
sfønffab at rnbførc fin gamle Siolic., 23aabcnbrage* aif fme forbum* S&etmbrere og 23elvnbere, falfø*
ren Serobint. ~~ Sføb at melbe big bette, er bet føu og monoton. — Om enb tffc .bette ftbffe
mig færbeleé-tungt at maaite tilføje, at bon førffct, enbn« før været Stlfalbet :ncb
Sa^nfen,
1
)
0
?
tneb Slette faa fcrrføleé pnbebe ^uuflner, eubnu li» bag bet SSifalb, føn blev mobtaget meb, alltrebe
ber paa fit føarbe Øpgeleje og vil, .efter gicre* faa temmelig fjølnet ftg, faavelfom ogfaa føn*
gorftffring, om føn enbog flttlfø fomme fig igjen, ©pH, iføbct for at vinbe i ben Sivligføb og co*
bog fet’ nogen <tib, om iffe ganfle, være tabt for milfe Øtprfe, bet faa føjltg trænger ril, for at
$!føtret. Sm fttfø©mg føn fpiflebe før ftnØpg* Beføge, tvertimob fnber ftg, føororo man tiifufbe
tom var i ben politi}?« .RanDeftøfør, føpt føn er* overbevifte* veb føn* tlbfprelfc af ,£an* Salbp i
følbt et- talent« Sevti* paa ‘DubHcum* Q}ube|r, i ølargtifabet eller bc 3 Sføøbre. Om føn* 23a?rb,
lit føn veb fin 3nbfrcebei[e paa ørenen blev meb* fom ©anger fif nagitjufi iffe. føre $aufer veb at
taget meb og forlob føn unbec gjeniague SMfalbé« Børe. fønr fpn e i iHe S' finl; tcoiragtet et-følbt føn
ti! jførc* jføtunbring, Der et vare unberrettebe ber»
jpfø'tføairet før ført abføilige 3h>føbet, om, 3 ©ange gjentaget .^lap -for fin jfarfø Øftjbg
S5en førfø Tlften gave* et ni;i øtpffe: "brn fat* i fruentimmerføberen, ber, enbjijønfct bebre, enb .
itfge' ^poft" af .foføbtu. Set -futDe* i føn* ?fl* man føvbe- ventet, bog jufi iffe var noget iOJefør-i
timxi) bramattfeføu øpiele, øg er egentlig fuit fii^ i.
en af be ©jenfenbelfe* Øctner,' 3?cfø&ue er faa
3eg er langtfra at miéffenbe d?r. 3anfen§
ffugt&ar paa. 3
intereførebe ifæt ^r; sgærb, fom øfuefpifler betragtet, (Øanger af
føacfé rørenbe ©pil*, ølutningen af Øtpffet. «Setpbenføb trocr jeg iffe føn bliver, ba føn føer*
§ tit) Tfcteur, «i)r. SSSinsloiv, fpiliebe ©atteren* fen før me^et naturligt Tfr.iæg bertil eller ffal be?
©fttbgom, 3niiu*. ¿føn* ^igur og tUtafc var føbe 33iufifftmbffab; bet (tbfte funbe maa|fee fabe
.iffe »forbeeiagtig, iffe føCer vat føn frpgbfont, ftg (ære; men bet føtfø fFjenfer fiffert ingen føm !)
ftm"lob 'føn ncéfren gsnjTe til at mangle følelfc. b« føn-, naar- f>an* iaieitt biiver mere ubbannct
iolb var føn veb fin fortøHtfø ril Sigteten og oo føn iffe (aber ftg neje meb at ¿opier*,.roen vi*
folb forblev føn., felv ba fønne,, r-ørt veb føn* fer. nure Originalitet og.^Bivacitct i'fif ©pil, fati
talf, • afmægtig fegner føn paa øtolcn. >
v blive bebre, enb mangen attben af ben bram. øfo*
øn anben, enb 'mærfeligere- 3h)føb er Sebn-* le* øub jetter og jeg troer iffe føder, at Spv. 3«n*
tautin ^r. 3anfen. Set førfø Øtt;ffe, føn Debus fen før funnet (abe ftg forlebe af ben S'iraf.ébamp,
terebe f, var øfjanbegjæføn. ‘Paafalbeube .var ber er blcven ubbrcbt for føtn, fil at fatte altfor'
bet overorbentlige ©ifaib, føn nøb fom S r . ©rt* flor* ^anfer om fø eget ©ente, fø'ilfct vilbe vatre
i)arb; at føn i benn« Slolle røgenlunbe fuoplere; ben baarligfie^.berligføb cf «SJeun.-fFe i føn* ©til*
be ^. 23runn veb at copiere føn* SOTtner, © bær« ling futtbe falbe til. 93?en bet maa nu væve nof
ber, .llbtale, lort fagr fanvibt -mueUgt, føn* føU om benne -Sf?.nføb, jeg før afierebe maajféi altfor
1541 s
1,542