226 / 380
j^ol bet iffe fortnjbe mig Jvab U&ejogefigjeber
bet etfero funbe foroorfoge mig.
&a bet er eUerø Jver Unberfootters 9>ltgt,
ftt ftge og opgive alt, Jvob Jon troer, ot ber funs
bevære til gæbrelonbets og til kongens $>efk og
ofværge alf, fom funbe jTabe, fotn ifærd*mf>ebø*
luænbene veD (Eeb moae love og forjtffre, Jvi
flPulDe jeg ba iffe vife min konge og mit gæbr/s
(anb fomme SKebe&onJeb, famme Sienfivillig^eb*
SDet er J^enjlgten of
9
)reffefriejeben, Jvorvet)
enjver ffol abvate ©g efter fin (£vne 6ibroge, ot
fee be geil rettebe
,
fom veb mennejlF'elig @vog»
Jeb og Ufulbfommenjeb fon inbfnige ftg. Jpenr
*profeffor
25
a ben jtger i fin latinfFe ‘lale, Jol*
ben i bette 'Slor poa kongens gobfeiøbog, Jvor
Jon toler om $ri?ffefriejeben og bens gorbeele
foolebeø:
£rt)ffefrif)e&en Ifgefom &en paaftynber
fpøe eg vaflenbe Øtater* golb og ilnbergong,
foo lover ben be (Sunbe og paa en fajl Ørunbvol*
ftøttenbe
93
artgjeb og ©tyrfe, og ©toterneS ©ty*
3 4 .
$
rire