112 / 693
1685. 40
Guldsmed elavets Artikler.
7. Nov vil have proberet, om det er saa got, som det efter forrige?
Artikel bor at være, da skal hånd, naar det efteT forega a -
ende P røve lødigt og gyldigt er befunden, være forpligtet,
under fire Rigsdalers Straf, der paa at sætte Kiøbenhavns
Stæmpel og sit eget Mærke, at det der efter i Kiøb og Sal
kand blive agtet. Udi de andre Stæder, hvor ikke W ardin
er, skal den Guldsmid, som Sølvet arbeydet haver, der paa
sætte sit og Byens Stæmpel, saa og Aars Tallet, at det al~
tiid kand eftersees, naar det behøves, hvilket Wardinen her,
naar band derom anmodes, paa ovenskrevne Maade skal
prøve. Og om nogen Uden Byes Mesters Stæmpel befindes
at være sat paa det som ikke er lovligt, og ey holder 1314
Lødig, da hand derfore at straffes, som før er mældt.
tSkr. 19. Aug. 1852. 23. Maj 185L 15. Juli 18i2.]
8.
Iligemaade skal og alt Guld, som her i Staden ar-
beydes, af Wardinen prøves, og skal de, som Arbeydet be
tinget haver, den hos sig beholdne Prøve, hannem tilstille,
hvor efter hand det forarbeydedc Guld saaledes skal prøve,,
nem lig: At dersom Arbeydet er udi et Stykke, saasom
Armbaand, Begere, Kande, Eske, eller andet deslige, som
enten ganske intet, eller meget lidet med Lødding er sam
mensat, da skal hand der af, førend det vorder udgløed,
glattet eller ameleret, lidet (ligesom om Sølvet mældt er)
opkradse og probere
[Skr. 15. Juli W fi],
om det med den
beholdne P røve overeens kommer. Men dersom Arbeydet
noget er sammenloddet, saasom Guldkiæder og deslige, da
skal hand deraf udtage et Leed, hvor det hannem selv got
synes, og det gode Guld fra Lodningen skille og probere r
For hvilket hand skal nyde, naar Prøven er tilbage leveret,,
en halv Rigsdaler, men for det andet Arbeyde, som ikke-
saaledes er sammenloddet, Toe Mark, hvilket Guld snuden
og den Arbeydet haver ladet giøre, begge skal betale,,
liver lige meget. Naar det nu, som udi forrige femte A r
tikel oinmældes, befindes at holde en af de tvende P rø
ver, skal Wardinen hos Mesterens Stæmpel sætte Byens
og sit eget, med et D. udi, om det er saa fint som Ducate-
Guld, og med et C udi, om det er Crone-Guld; Hvilke-
Mærker Mesterne i de andre Kiøbstæder ogsaa hos deres-