163 / 693
Fundats for Opfostringshuset.
91 1753.
3. Foruden denne Samling eengang for alle til Eta- 29. Juni.
blissementet, ville Vi Allernaadigst forunde dette Fattige
Borns Opfostrings-Huu.s en Aarlig Collect, saavel overalt
i Vort Rige Danmark, paa Landet og i Kiøbstæderne, in
gen undtagen. Som og udi Vores egne Tydske Provincer,
hvorfra fattige Børn til Opfostring og Oplæring, i dette
Huns maa indlægges, saaledes at hver Nyt-Aars-Dag til
Froe Prædiken, Høymesse og Aftensang, Bekkener, efter
foregaaende Intimation for Kirkens Døre maae udsettes,
eller paa anden Maade, efter hvert Stæds Omstændighe
der, Brug og Maade indsamles, livis enhver af Christen
Kierlighed, efter eget gode Behag og af fri Villie, til Hielp,
til Drengenes Underholdning og Oplæring i dette Huus give
og meddele ville. Hvilket, som saaledes indsamles af Præ
sterne, leveres til Provsterne i hvert Herred, og af Prov
sterne til Biskopperne i Stifterne, som derom tilkiende-
giver Præses og Directeurerne for Stiftningen, saaledes,
som hidtil i slig Fald haver været forholdet.
[Ved PI. 1. Juli
1799 § 178 bortfaldt denne Kollekt for Kbhvn, og saaledes at Fat-
tiguæsenet ydede en Erstatning af 150 Rdl aarlig. Ved K. B. 25.
Sept. 1876 overgik Udredelsen af dette Beløb til Kommunen. Fol
det øvrige Land bortfaldt Kollekten ved I. M. Bekg.
24.
Juli 1873 og
som Erstatning udbetales aai'ligt 2600 Kr. af Statskassen.]
4. Skal det Allernaadigst Være bevilget og fastsat, at
De som vilde contribuere til Stiftningens Fonds Forøgelse
300 Rigsdaler eller derover, skulle derimod have Frihed
for Sig, efterlevende Hustru og deres Livs-Arvinger af
begge Kiøn, efter deres Alders og Fødsels Rettighed og
Medfør, at indlegge Een Dreng af den fastsatte Alder, og
udi den bevilgede Tiid, nemlig: fra femte til femtende Aars
Alders Fuldendelse, til Opfostring og Oplæring i dette
Huus, for hver 300 Rigsdaler Capital, med saadanne Vil-
lcor og Omstændigheder, at, om den Dreng, som indlegges,
enten døde, eller kort derefter af Indleggeren, formedelst
een eller anden Aarsag, før Tiden blev udtagen, da strax
igien en anden at maa indlegge, og dermed saaledes con-
tinuere, at Indleggeren eller hans Descendenter stedse kand
have Frihed, som ovenmeldt, at indlegge en Dreng for