Prom. ang. Pesthuspengene.
men nu til private Folk bortsolgte Kirker paa Antvorskov- 20. Dec.
Amt erlægges en liden aarlig Afgivt, under Navn af Pest-
huuspenge, som til hvert Aars 1ste Maii er forfalden.
Denne A fgivt, som efter hoslagte Fortegnelse af samtlige
Kirker paa bemeldte Amt ei udgjør mere end 7 R d „ skal
det ofte give Vanskelighed for Hospitalets Foresatte at
faae indfordret hos enhver Kirkes Eier, i Særdeleshed ved
Kirkernes Afhændelse, da deres nye Eiere undertiden ikke
vides. I Anledning heraf anmodes altsaa,
Amtmanden, at ville paa Reqvisition af Inspectearen
ved bemeldte St. Hans Hospital lade denne Afgivt, naar
den ikke til Forfaldstiden bliver erlagt, inddrive paa lige
Maade, som det skeer med andre Kgl. Skatter.
[Rescr.
4.
Maj 1645. Plan 1. Juli 1799 § 166.]
1790.
Fr. om hvorledes der skal forholdes med Synsmænds
Udnævnelse, naar der ikke i den Jurisdiction, hvori Tin-
12. Feb
gen eller Eiendommen er beliggende og Hovedsagen fores,
findes det fornødne Antal af kyndige Mænd til at bedømme
det, som er Gienstand for Grandskningen.
Gr. Da det er nødvendigt, at Syns- og Grandsknings-
Mænd bør være kyndige og forstaae sig paa det, om hvil
ket de skulle give deres Skiøn; hvoraf følger, at, naar der
i den Jurisdiction, under hvilken Tingen eller Eiendom-
men hører, ikke gives saadanne, eller det fornødne Antal
af saadanne Personer, som besidde de dertil udfordrende
Egenskaber, disse da maae søges andensteds; men der
ikke destomindre undertiden skal have reist sig Formali
tets Tvistigheder om Gyldigheden af Syns-Forretninger,
naar Grandsknings-Mændene dertil have været udnævnte
af en anden Ret, end den, for hvilken Hovedsagen blev
ført; saa bliver herved, for at afværge deslige Trætter,
udtrykkeligen bestemt de Forholds-Regler, som, i oven
anførte Tilfæ lde, bør følges og iagttages.
Naar der, til Tvistigheders A fgjørelse, udfordres
Grandsknings-Forretninger, og der, under den Jurisdic
tion, hvor Tingen er beliggende eller Sagen behandles,