1799. 250
Plan for Fattigvæsenet i Kbhvn.
. Juli.
VIII.) Om Fattiges Begravelse.
121.)
Naar nogen ved Fattigvæsenet indskreven Fat
tig døer, og ingen anden sørger for dens Begravelse, dra
ger Fattigvæsenet Omsorg for samme, og Districtets For
stander, for hvem Dødsfaldet anmeldes, føier den i saadan
Henseende fornødne Anstalt. Har den Afdøde, førend han
ved Fattigvæsenet blev indskreven, indsat i Liigkasse, og
Fattigvæsenet fortsætter hans Tilskudde, da oppebærer det
Liigkassepengene, imod at besørge saadan Jordefærd, som
derfra hidtil er foranstaltet for de Fattige, hvis Liigkasse-
penge det har oppebaaret.
122.)
Har den Afdøde ikke indsat i Liigkasse, begraves
han for Fattigvæsenets Regning, saavidt Begravelsen ikke
ved hans Efterladenskab kan bekostes.
123.)
Ingen Bogholder eller Kasserer ved nogen Liig
kasse eller Begravelseskasse i Staden maae udbetale Be
gravelsespenge for nogen Afdød, med mindre Attesten om
Dødsfaldet er paategnet af Fattigvæsenets Bogholder: »at
den Afdøde ingen Understøtning har nydt af Fattigvæsenet,
eller at det ikke befatter sig med Begravelsen.« Skeer
Udbetaling uden saadant Beviis, og Fattigvæsenet derved
taber, skal den Udbetalende erstatte Tabet.
IX.) Om Forseelser og Straffe.
125.)
Ingen, i hvo det er, Gammel eller Ung, Indfødt
eller Fremmed, maae betle; men enhver, som ikke kan for
sørge sig eller sine, skal anmelde sin Trang for Fattigvæ
senet i den Orden, som 37 § foreskriver, og derfra forsørges
med Arbeide eller Almisse.
126.)
For Betlere skal ansees alle de, som
pa.aiGader
eller andre offentlige Pladse, eller for Døre eller i Huse,
ved Ord eller Gebærder, bede om Almisse, eller modtage
samme; saaog alle de, som paa forbemeldte Steder synge
eller spille, eller paa anden Maade lade sig see eller høre,
for ait tilvende sig saadan Gave, eller, som sammesteds
fremvise Kræft, Brok eller anden virkelig eller forstilt
Legems-Bræk.
[L. 3. Marts 1860 § 3.]