497 / 693
Skr. ang. Vartov Hospital.
425 1817.
Antal bør saaledes indskrænkes, at Hospitalet bliver istand27. Marts,
til at opfylde den Samme paaliggende Pligt, hvorhos det
dog forstaaer sig selv, at de ledige Pladse kunne og bør
benyttes, til derpaa, at indlægge Trængende, skjøndt disse
ikke af Stiftelsens Fond kunne nyde Ugepenge. Imidlertid
billiges det fremdeles, at Ugepengene for Øieblikket ned
sættes til det, Stiftelsen af sine aarlige Indtægter beholder
tilbage til Uddeling imellem Lemmerne. Hvad nemlig de
allerede indlagte Lemmer angaaer, saa. have disse erhver
vet en lige Ret til de eengang fastsatte Ugepenge, hvad
enten de saa. ere indlagte paa offentlige eller private k jø-
benhavnske eller udenbyes Senge. Forsaavidt Stiftelsen
formedelst Konjunkturerne ikke er istand til at betale
Ugepengene fuldt ud, maae Vedkommende naturligviis lade
dem nøie med Betaling pro rata. K jøbenhavns Fattigvæsen
kan ikke antages at være forpligtet til, ved Hjælp af de
Indtægter, det ved Ligning kan skaffe sig, at opfylde Var-
tou Hospitals Engagements, ved hvilke Stiftelsens Besty
rere blot have forpligtet den deres Styrelse underlagte
Stiftelse, men ikke Kjøbenhavns Kommune. V el kunde
Man sige, at Stiftelsens Uformuenhed til at udrede de fulde
Ugepenge ikke er absolut, men kun relativ, idet den kunde
udrede disse, naar den vilde angribe sine Kapitaler; men da
denne Fremgangsmaade aldeles vilde nedbryde Stiftelsens
Øiemed, kan der neppe tænkes paa en saadan Forholds
regel. Over den temporære Nedsættelse i Lemmernes Uge
penge kan altsaa ingen retfærdig Klage føres hverken af
Lemmerne eller Patronerne. Derimod er det Stiftelsens
Pligt, ikke, ved ny Indlæggelse paa offentlige Senge, at til
dele Nogen en Velgjerning, førend den har fyldestgjort hine
kontraktmæssige Pligter, ei alene imod de alt antiagne
Lemmer, men og imod de udenbyes eller private Senges
Stiftere, eller deres Repræsentantere, Men de private Sen
ges Patroner maae, ved indtrædende Vakance, være beret
tigede til at belægge Sengene, uagtet de alt indtagne Lem
mer ikke ere komne til fuld Almisse; thi deres B elæ ggel-
sesret er en ligesaa bestemt kontraktmæssig Rettighed,