564 / 693
1827. 492
PI. om Forsørgelsesreit.
28. Dec.
2.) Dersom end intet Sted kan udfindes, som den Paa-
gieldendes Forsørgelse, i Overeensstemmelse med Reglen
i §. 1, kan paalægges, i hvilken Henseende den nøiagtigste
Undersøgelse bør anstilles og intet Middel, der kunde lede
til at opdage det rette Forsørgelsessted, lades uforsøgt,
bliver der af vedkommende Amtmand at tillægge det Fat-
tigdistrict, hvor en saadan Person befindes trængende,
Godtgiørelse for de Udgifter, hans Forsørgelse vil medføre,
hvilken Godtgiørelse, som dog ingensinde maa overstige
de i PI. 14 Dec. 1810. §. 5 fastsatte 48 Sk. Sølv ugentlig,
bliver at udrede enten af Amtsrepartitionsfonden eller ved
Ligning paa Stiftets Kiøbstæder, eftersom det er paa Lan
det eller i en Iviøbstæd (dog Kiøbenhavn, hvorpaa nærvæ
rende §s Indhold ei kan anvendes, ikke derunder indbe
fattet,) at den Paagieldende bliver at forsørge.
[Hævet ved Fattigt. 9. April 1891 § 67.]
1828
.
,
Kane. Cirk. til samtlige Biskopper ang. hvorledes At-
l
). Føfor.
tester om separerede Ægtefolks Vandel i Separationstiden
bør være affattede.
Det er befundet, at de Attester, der af vedkommende
Præster meddeles separerede Ægtefolk om deres Forhold
til Afbenyttelse ved Ansøgninger om Ægteskabs Ophævelse,
ofte blot indeholde, at de Paagiældendes Vandel, saavidt
Attestanten bekjendt, har været upaaklagelig.
Da slige Attester kun under den Forudsætning, at Atte
stanten har havt tilstrækkelig Leilighed til at erfare, hvor
ledes den Paagjældendes Vandel har været, indeholder det
fornødne Beviis for Samme, men derimod ei giver nogen
Veiledning, hvor det Modsatte har været Tilfældet, saa
skulde Man tjenstligst anmode (Tit.) om at indskærpe Præ
sterne i deres Embedsdistrikt, forsaavidt de ei have til
strækkeligt personligt Bekiendtskab til Vedkommende, saa-
ledes at de kunne meddele et positivt Vidnesbyrd om deres
Forhold, da i Attesterne at angive, om de have havt Lei
lighed til nøie at kjende den Paagjældende eller ikke, og,
hvor det Sidste skulde være Tilfældet, da at tilholde den