Cirk. ang. 11nderhokllsbidrag.
503 1828.
3) Bestyrerne af Fattigvæsenet skulle bestemme, hvor- 10 Juii.
meget den Paagieldende ugentligen skal afdrage med Hen
syn til hans Arbeidsførlighed, den gangbare Priis paa det
Arbeide, han henvises til, og øvrige Omstændigheder.
4) Forlader den Paagjældende Distriktet imod det
givne Forbud, da skal han tiltales for en Politiret og straf
fes med Arbeide i Forbedringshuset, første Gang i een
Maaned, anden Gang to Maaneder, og, dersom Forbuddet
oftere overtrædes, forlænges Straffetiden hvergang med
to Maaneder.
5) Naar den Paagjældende enten negter at arbeide
eller viser Dovenskab og Skjødesløshed under Arbeidet,
skulle Bestyrerne af Fattigvæsenet være bemyndigede til
at hensætte ham i Fængsel paa Vand og Brød, indtil han
bekvemmer sig til at modtage Arbeidet og ved Sammes
ordentlige Udførelse at afdrage paa sin Gjæld, dog maa
dette Tvangsmiddel ikke anvendes for længere Tid end i
det høieste 7 Dage hvergang. Det er blevet underkastet
Tvivl, om vedkommende Fattigvæsen ved hine Bestemmel
ser ubetinget er negtet Ret til at anvende de i de almin
delige Anordninger hjemlede Tvangsmidler imod Mænd
eller Fædre, som forsømme at betale deres Hustruer og
Børn Underholdningsbidrag, eller om hiin allerhøieste Re
solution ikkun, ved Siden af de i de almindelige Anordnin
ger fastsatte Tvangsmidler, har villet give vedkommende
Fattigvæsen mildere Midler ihænde, hvorved Hensigten saa-
vidt muligt skulde søges opnaaet, og da Kancelliet i den
Anledning har nedlagt allerunderdanigst Forestilling, har
det behaget Hans Majestæt ved allerhøieste Resolution af
14de f. M., som Forklaring og nærmere Bestemmelse af
allerhøistbemeldte Resolution af 12te August 1811, allec-
naadigst at tilkjendegive, at vedkommende Fattigvæsen
ikke er betaget Ret til at anvende samme Tvangsmidler
imod dem, som negte at betale Fattigvæsenet, hvad de
skylde for ydet Underholdning til Hustruer og Børn, som
ifølge Anordningerne af disse selv kunne kræves anvendte,
men at iøvrigt Fattigvæsenet, for, saavidt muligt, at komme