32
Tilsyn med smitsomme Sygdomme etc.
(Meddelt af 4de Saniletslæge
K. A. Poulsen.)
1938 har epidemiologisk set været et stille Aar; hverken de smitsomme
Mave-Tarmsygdomme eller Børnelammelsen har givet Anledning til et større
Antal Tilfælde, og man skal derfor nøjes med, hvad dette angaar, at henvise til
det foran under Sygdomsforhold (se Side 14 og flg.) anførte.
Der er i Lighed med de foregaaende Aar ført Kontrol med »Bacilhærere«,
d. v. s. Patienter, som uden selv at være syge, udskiller Baciller — hyppigst gen
nem Afføring og Urinen —, der er pathogene for deres Omgivelser.
Oftest er det Tyfus- eller Paratyfuspatienter, der har overstaaet Sygdom
mens akute, febrile Stadium, og som føler sig fuldstændig som helbredede; kun
den bakteriologiske Undersøgelse af Ekskreterne afslører, hvilken Fare de i
Virkeligheden frembyder. (Om Arten af denne Kontrol se Stadslægens Aarsberet-
ning 1930.)
Hvad Tuberkulosebekæmpelsen angaar, staar Stadslægekontoret i intim
Kontakt med Centralstationen i Ingei slevsgade, og i en Del Tilfælde er der sket Paa-
bud om Ophør med Arbejde, naar dette er af en saadan Art, at Spredning af Smitte
herigennem kan befrygtes; et typisk Eksempel herpaa skal kort anføres. En Inde
haver af et Mælkeudsalg paa Nørrebro viste sig at være i høj Grad angrebet af Tu
berkulose; hans Opspyt indeholdt talrige Tuberkelbaciller. Da man nærede Frygt
for, at Smitten kunde spredes gennem de Mælkeriprodukter, han forhandlede, blev
der givet ham Paabud om ikke at færdes i Butik eller Baglokale, ligesom han over
hovedet intet maatte have at gøre med Forretningen; der blev tillige iflg. Tuberku
loselovens § 5 ydet ham Erstatning til lønnet Medhjælp.
Hos en Mælkekusk, der arbejder for et af vore store Mejerier, opstaar der
et Tilfælde af Skarlagensfeber hos et hjemmeværende Barn. Der blev givet Paa
bud til Mælkekusken om at afholde sig fra sit Arbejde i 8 Dage, og — saafremt
han inden for dette Tidsrum følte sig syg — da omgaaende at søge Lægehjælp.
Da han efter 8 Dages Forløb ved Lægeattest godtgjorde, at han ikke frembød
Tegn paa Scarlatina, blev der givet ham Tilladelse til at genoplage sin Gerning,
og en Erstatning, svarende til den tabte Arbejdsfortjeneste, blev udbetalt til ham.
— Det bemærkes, saaledes som der ogsaa er anført i Epidemiloven, at
Erstatning for tabt Arbejdsfortjeneste som Følge af nedlagt Forbud, kun kan
ventes ydet saafremt Forbudet er nedlagt af Stadslægen eller dennes Stedfortræder
umiddelbart efter Sygdommens Erkendelse; det er altsaa ikke tilstrækkeligt, at
Patientens egen Læge nedlægger Forbud; dette skal i hvert enkelt Tilfælde god
kendes af Embedslægen.
Hvad angaar de veneriske Lidelser og da særlig Syfilis og Gonorrhoe, er
Antallet af Syfilistilfælde i stadig Dalen, hvorimod Gonorrhoelilfældene snarere
viser en lille Stigning. Aarsagerne hertil er ukendte, og Stadslægekontoret beslut
tede da i 1937 og 38 at underkaste dette Forhold en nærmere Undersøgelse.
I den Hensigt blev der til samtlige københavnske Poliklinikker samt til de
kommunale Poliklinikker paa Budolph Berghs Hospital og Kommunehospitalets
IV Afdeling udsendt Spørgekort af følgende Ordlyd: