SundhedtilstandenKøbenhavn

Der opstod 408 Scarlatinatilfælde i Stor-København i Dagene fra den 5. Maj til den 14. Maj.

Heraf var som nævnt 321 rene Mælketilfælde. Disse sidste opstod i 304 Husstande med tilsammen

1044 Medlemmer, af hvilke 316 var under 15 Aar, 728 over 15 Aar. I dette Milieu fandtes desuden

i samme Periode 31 Tilfælde af Angina (Scarlatina sine exanthemate).

Af de 1044 Husstandsmedlemmer havde 921 drukket raa Sødmælk fra Mælkekompagniet

B, 269 i Alderen under 15 Aar, 652 over 15 Aar.

Ca. 13% af Mælkekonsumenterne havde tidligere haft Scarlatina.

De 321 af Mælkekonsumenterne, der fik Scarlatina, fordeler sig efter Alder og Køn saa

ledes, at de Voksne er i Overtal: 145 under 15 Aar, 176 over 15 Aar.

Forklaringen paa denne Aldersfordeling, der er Reglen ved Mælkeepidemier, og som

afviger fra den Aldersfordeling, der er sædvanlig ved endemisk Scarlatina, er den, at Antallet af

Individer over 15 Aar er i betydeligt Overtal, ikke alene i Husstandene, men — hvad der er af

afgørende Betydning — ogsaa blandt Mælkekonsumenterne.

Ca. 4 % af de 352 Individer, der smittedes med Scarlatina eller Scarlatina sine exanthe

mate i de 304 Husstande, havde tidligere haft Scarlatina.

Anslagsprocenten var i dette Materiale ca. 38 (ca. 56 for Børnenes Vedkommende, ca. 30

for de Voksnes).

Scarlatinaepidemien i Stor-København i Juli, August 1917 havde som Epidemien i 1939

Karakter af en Scarlatina — Angina — Mælkeepidemi. Der findes Holdepunkter for, at disse 2

Epidemier har haft ganske samme Dimensioner. Epidemikurverne viser, at »Eksplosionsbredden«,

Varigheden af disse Mælkeepidemier, har været nøjagtig ens. Dette Forhold taler formentlig for,

at Formodningen om Epidemiernes spontane Afvikling er rigtig, og at Inkubationstiden under

I begge har varieret mellem 1 og 11 Dage. I 1917 døde 13 af Patienterne, i 1939 indtraf ingen Dødsfald.

Begge disse Epidemier skyldes Nydelse af raa Mælk (i 1917 Børnemælk, i 1939 Sødmælk),

og Smittekilden lokaliseres i begge Tilfælde til Mælkeproduktionssteder, paa hvilke der forud

for Epidemiens Udbrud i København er opstaaet Scarlatinatilfælde, der saavel i 1917 som i 1939

miskendtes.

Den pludselige stærke Tilgang af Patienter til Blegdamshospitalet, som Epi

demien foraarsagede, blev straks af Hospitalets Overlæge meddelt Stadslægen, der

lod Paabud om Pasteurisering af Mælken udgaa til Mejerierne og, da dette først

kunde træde i Kraft den følgende Dag den 10. Maj, allerede samme Aften gen

nem Radioavisen lod udgaa Meddelelse om Epidemiens Udbrud med Opfordring

til Kogning af den raa Mælk, som udsendtes den paafølgende Morgen.

Efter at Smittespredningen var stoppet, gik man i Gang med en nærmere

Undersøgelse, hvori deltog Sundhedskommissionens Læger og Dyrlægestab, assi

steret af Sundhedspolitiet og Sundhedsstyrelsens Epidemiolog. Allerede den 22. Maj

kunde Pasteuriseringspaabudet ophæves.

I Henhold til Lov Nr. 84 af 31. Marts 1931 er, efter derom indsendt Ansøg

ning bilagt med den paabudte Lægeattest givet

Udsættelse med Vaccination

i 1 å

Aar i 427 Tilfælde og fornyet Udsættelse i 202 Tilfælde. Fuldstændig

Fritagelse for

Vaccination

er givet i 137 Tilfælde, heraf i 21 paa Grund af Vægring og Ængstelse

fra Forældrenes Side.

I Henhold til Lov Nr. 118 af 1938 § 2, Stk. 2, om

sindssyge Personers Hos

pitalsophold,

har Stadslægen i 1939 i 17 Tilfælde godkendt Lægers Skøn med Hen

syn til Indlæggelse af Patienter paa Sindssygehospital eller Helbredelsesanstalt.

Af de forskellige Sager, der har været forelagt Stadslægen til Undersøgelse

og Udtalelse skal nævnes følgende:

En Forespørgsel fra Københavns Magistrats 3. Afdeling angaaende

Vacci

nation mod Difteri

af de paa Optagelseshjemmene anbragte Børn besvaredes med,

at en saadan var i højeste Grad ønskelig og tillige ufarlig.

En Undersøgelse af de sanitære Forhold paa et

Farveri

og Tøjrensnings

etablissement viste Mangel paa egnede Rum til Omklædning, Opbevaring af Tøj

og Spiserum, ligesom Indretning af Baderum maatte anses for ønskelig. I en

Sølv