Samling_af_Bestemmelser

Skr. ang. Invaliderente.

1936.

645 Kr. 68 0., der tilkommer paagældende som Invalide- 31

Jan.

rente for Tiden fra Rentebegæringens Indgivelse til Anvis-

ningsdagen. Paa den ved Sagen givne Foranledning er det

oplyst, at Arbejdsdirektoratet, naar det har modtaget Ind

beretning om indgaaede Begæringer om Invaliderente fra

Direktoratet for Sygekassevæsenet, ved Henvendelse til

paagældende Arbejdsløshedskasse foranlediger Udbetaling

af Arbejdsløshedsunderstøttelse til vedkommende Medlem

standset i Henhold til den nævnte Bestemmelse i Arbejds-

løshedslovens § 17, Stk. 1, Nr. 2, men at det af tekniskadmini

strative Grunde har vist sig ugørligt at udelukke Udbetaling

af Arbejdsløshedsunderstøttelse i den nærmeste Tid efter

Invaliderentebegæringens Indgivelse. Muligheden for Frem

sættelse af Tilbagebetalingskrav vil derfor altid, omend i

mere begrænset Omfang, være til Stede.

0. Byraads sociale Udvalg har forelagt Sagen for

Amtet under Henvisning til, at det af iVrbejdsdirektoratet

fremsatte Krav om Tilbagebetaling af ydet Arbejdsløsheds

understøttelse angaar et betydelig storre Beløb end den In

validerente, der tilkommer paagældende for de 104 Dage,

i hvilke han efter Rentebegæringens Indgivelse har oppe-

baaret Arbejdsløshedsunderstøttelse.

Ved Sagens Forelæggelse for Ministeriet har Amtet

udtalt, at Amtet nærmest maa være tilbøjeligt til at være

enigt med Udvalget i, at der kun skal ydes Arbejdsløsheds

kassen Refusion af den paagældende ydede Arbejdsløsheds

understøttelse i Forhold til den Rente, der tilkommer ham

for det Tidsrum, hvori Arbejdsløshedsunderstøttelsen er

oppebaaret. Paagældendes Refusionspligt kan nemlig efter

Amtets Formening ikke støttes paa den foran nævnte Be

stemmelse i Vedtægtens § 33, Stk. 4, da han ikke havde faaet

tilkendt Rente, medens han oppebar Understøttelsen, og

ej heller har modtaget Forskud paa denne, saaledes at Under

støttelsen ikke kan anses for at være fejlagtig oppebaaret.

Amtet er derimod af den Formening, at paagældendes Re

fusionspligt vil kunne støttes paa Bestemmelsen i Arbejds-

løshedslovens § 17, Stk. 1, Nr. 7, hvilken Bestemmelse til-