Previous Page  174 / 652 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 174 / 652 Next Page
Page Background

1936.

82

Skr. ang. Sygeløn.

9 Marts. 2. Til endelig Løsning af Arbejdsforholdet udkræves der

ogsaa i dette Tilfælde den................... fastsatte Opsi­

gelse fra en af Parterne, uden at saadan Opsigelse dog

medfører Ret til yderligere Løn i Sygdomsperioden.

................................ «

Ved Udtrykket Uge forstaas Lønningsuge. Det bemær­

kes, at det ved Anvendelse af disse Bestemmelser paa Kom­

munens Kedel- og Maskinpassere er den i Overenskomst

af 31. December 1935 §

6

, Stk. 1 gældende Ugeløn, der skal

lægges til Grund ved Udbetaling af Sygeløn.

De her angivne Regler er gældende for de Kedelpassere,

der er antaget i Kommunens Tjeneste den 28. Marts 1927

eller senere. Overfor de før denne Dato antagne ugelønnede

Kedelpassere maa derimod den hidtidige Praksis med Hensyn

til Sygeløn fremdeles følges.

Hermed bortfalder Magistratens 2den Afdelings Cir­

kulære Nr. G af 7. Maj 1927.

Circ. Nr. 3.

10

Marts.

Socialmin. Skr.

til X . Byraad.

Nr. 43.

Ved at meddele, at Byraadet enstemmigt har vedtaget

at yde Aldersrente efter Reglerne for 65-aarige til Husmoder

N. N., der er født den 26. Maj 1872, har Byraadet i Henhold

til Folkeforsikringslovens § 38, Stk. 4, i Skrivelse af 20.

December 1935 anholdt om Socialministeriets Samtykke til

at yde paagældende en Aldersrente af den nævnte Størrelse.

Det fremgaar af Sagen, at paagældende lider af Galde­

sten, og at hendes Arbejdsevne som Følge heraf er betydelig

nedsat. Det er derhos oplyst, at hun oppebærer Hjælp som

kronisk syg.

I

denne Anledning skal man meddele, at efter Socialmini­

steriets Formening bor de Trangstilfælde, der ifølge det i

Socialreformen fastlagte System skal afhjælpes paa anden

Maade, nemlig ved Invaliderente, Hjælp efter Forsorgslovens

§§ 247 eller 248 eller efter anden Lov, afhjælpes efter disse

Regler og ikke ved Aldersrente gennem Anvendelsen af Und­

tagelsesbestemmelsen i Folkeforsikringslovens § 38, Stk. 4.