246 / 652
1936.
154
Lov om Fællesmærker.
7 April, til en offentlig Myndighed eller til en anden Forening, og den
Nr. 102. p orening) som var Mærkets oprindelige Indehaver, samtidig
ophører at bestaa.
§
4
. Et for en Forening registreret Fællesmærke, hvis
Registrering er bortfaldet, kan ikke paa ny registreres for
andre end den oprindelige Indehaver, medmindre det sker
for en offentlig Myndighed eller for en anden Forening, og
den Forening, som var Mærkets oprindelige Indehaver, er
ophørt at bestaa.
§
5
. Ministeren for Handel, Industri og Søfart kan paa-
byde Registreringens Ophævelse:
a) naar den Forening, som var Mærkets Indehaver, er op
hørt at bestaa,
b) naar de Betingelser for Mærkets Benyttelse, der er an
meldt ved Registreringen, i væsentlig Grad har forandret
Karakter,
c) naar behørig Anmeldelse af de i § 2, 2det Stk., ommeldte
Ændringer ikke har fundet Sted inden den fastsatte
Frist, og
d) naar Mærket benyttes i Strid med Vedtægterne, og For
eningen — trods stedfunden Paamindelse — ikke drager
dem til Ansvar, der maatte gøre uberettiget Brug af
Mærket.
Et saadant Paabuds Berettigelse kan dog af vedkom
mende Forening indbringes for Domstolene. Saadan Sag,
der har opsættende Virkning, skal være anlagt inden 3 Maa
neder efter Paabudets Bekendtgørelse i Registreringstidende.
§
6
.
Den Erstatningspligt, som Indgreb i den ved et
Fællesmærkes Registrering stiftede Eneret medfører, omfatter
ikke blot den Skade, som maatte være paaført selve Mærke
indehaveren, men ogsaa den, der maatte være tilføjet de til
Mærkets Benyttelse berettigede.
§ 1. Foranstaaende Bestemmelser kommer under For
udsætning af Gensidighed ogsaa til Anvendelse paa lovligt
bestaaende Foreninger, der er hjemmehørende i en af de
Stater, overfor hvilke Varemærkelovgivningens Bestem-