458 / 652
1 9 36.
3 6 6
Skr. ang. Eftermaaling al Kystlinien.
18 Sept. vandslinie, saaledes som denne til enhver Tid forefindes, vil
Nr. 140. krøjjjg medføre gentagne Rettelser.
I denne Anledning skal man meddele, at da Ejendom
rettens Grænse mod Søterritoriet (Forstranden) bestemmes
af den Linie, hvortil højeste daglige Vandstand naar, og
saaledes beror paa den til enhver Tid tilstedeværende fak
tiske Tilstand, anser Ministeriet det for rettest, at der altid
ved Udstykning af Parceller ud til Havet finder en Efter
maaling Sted af Kystlinien. Hvor det viser sig, at denne
afviger fra Matrikulskortets Grænse berigtiges den, dog kun
i det Omfang, som er nødvendigt af Hensyn til Udstyk
ningen, saaledes at Opmaalingen som Regel kun behøver at
omfatte Kystlinien for den eller de Parceller, som ønskes fra
skilt, men ikke Kystlinien for Restparcellen.
Ved Berigtigelse af Kystlinien maa Arealforandringens
Størrelse anføres paa Hovedkortet.
Hvor der tillægges Areal, maa endvidere oplyses:
1) hvorvidt dette skyldes naturlig Tilvækst, og
2) til hvilken Takst Arealet passende kan ansættes, samt
3) hvor der bliver Spørgsmaal om at fastlægge nyt Skel i
Tilvækstarealet, Erklæring fra Naboejerne om Aner
kendelse af den i det opgroede Areal indmaalte Grænse.
Kan en saadan Erklæring ikke opnaas, bliver en For
klaring om Grunden dertil at vedlægge Sagen.
Med Hensyn til, at De har bemærket, at der tidligere
har været brugt den Fremgangsmaade, at Areal, der var
bortskyllet af Havet, paa Udstykningskortet betegnedes som
bortskyllet Areal, men iøvrigt forblev under Ejendommen,
tilføjes, at denne Fremgangsmaade skyldes, at man tidligere
ikke ansaa sig for berettiget til at føre Hartkorn for bort
skyllet Areal til Afgang i Matrikulen, medmindre Afgang i
hvert enkelt Tilfælde var bevilget efter speciel Undersøgelse
overensstemmende med kgl. Resolution af 15. Juni 1842,
men at man, efter at Hartkornet er ophørt at være Skatte
grundlag, jfr. § 22 i Lov Nr. 83 af 31. Marts 1926, har anset
det for hensigtsmæssigt at ændre denne Fremgangsmaade
ikke alene af matrikulære Hensyn, men ogsaa fordi den Om-