314
\
M *ttt betrjbelig opftemmet, funbe mon nu ltot>8
tm i køtere 33fliggenli)<b toeb <£jælp of iKcnber
fotføite en langt (tørre 3) el af ©tabcn nib fpc
nteb ©liffetafcfe, nemlig partiet fj«lt op t il
Sjrameliloflet t?b .£)flii.ggeifle8 $itfe , <t( Cw ite *
B«bp, ©rønnegabe ojo., men tjeHer ilfe btnne
tjotfnfltiig tilfrebSftitlfbe (Sljttflitui ben Øri-ttj&e;
lian ubfafttfce berfor atiet en ni) ^plan t il før?
øget 33anbfoift)ritng for ^jøbenfyatn.
2
>en nutcerenbe ©mbtup
.føjt
^at>be libtif,
ctftemmet pa funftig Hftaabe,' tnetiet førft en
Sftplle teb nutcerenbe
2
unbcl}u§ otj berefter en
SJtøHe nceonere ©Uoitberu
23artot SDføtte,fom
berbeb, at ^ontoppiban
i
ftn
£ ib
Ijar
fortejlet
ben nteb
9
toébcef SJtøUe, ofte fenere,
bl. 21.
og«
fan
libltgere af næroærenbe lille © frifts ^ovi
faller, feiloglig
er
blcben
cnlaget for
9to§bæ?
•JJføBf, btr, fom oteufor
beflreteit (feøibe
200),
laa
tnb
Stjgtm,
blet nu nrblagt rfl (pøut
tbtrltgm opfiemnift,
(jtoiteb bcn£ SBanbfpeil
naaebe nogle og ftjnettjtc ^ob ottr £nt»t, faa
at bel naturlige Srfyf toitbe bringe belte Sanb,
bet febtbeflil 93t)en gjennem i)fenbtr, ltl at
flige
tilftrccfldig tjøit
felt
t øtabeng fjøicfte
$arli<r, fom iffe laa ofcer
3 0 §ob oter
-føafcef,
pq bert?b frtmftob bet faafalble „Øptjugtanb".
(for
at oflebe bm otttfløbtøc SBanbntcerijjbe fra