tøft, famtibig meb at man tffefatt ubftnbe, fjtoor
ben gamle berømte -JftarfebSplabS, ber falbieø
Jg>at^rc, fjar ligget, font Ijar føbt og næret ben
^ormobning, at bet Ijerreføfe 9?a»n maa Ijøre tit
bet natmtyfe £)re, eller meb onbre £>rb, at
£atøre
03
£>ret »eb ^jøbenljatm maa bære et
og bet famme ©teb. SDenne gormobning jtyrfeø
berbeb, øt 9?a»n*t £>aføre, ber ifcer omtales
meget af Otølcenberne, netop taber ftø i^ o lfe a
munbe paa famme £ ib , fom Satinet £>at>n (ben
celbfte 23enæ&nelfe for Æjøbenljatm) gjør ftg
gjælbenbe, nemlig i bet
1 1
te Slarljunbrebe, fljønbt
bet nof fenere ncemte« en enfelt ©ang, fibft i
Slarel 1196 i ©&erreø ©aga. 3)et maa nemlig
antage«, at SBenætmelfen ^>atm, efterat $jøb=
mærtbene fjabbe fat ftg faft paa ^labfett og gjort
ben til et »arigt ©tabltøfement etter en 33ty, fjar
fortrængt 91attnet paa ben $ la b
8
, £aløre, ber
fun »ar at betragte fom en SDel af 23t)en, og
fom tun beføgteS faa ©ange om Slaret, nemlig
til be fafifatte Sflarfebfitiber.
Sit £)ret, fljønbt beliggenbe temmelig langt
nbenfor ben egentlige 33t), Ijar Ijabt 33ettybning
for benne, formobentlig forbi man Ijer fnnbe be=
fjerfle ben fmatte Snbfeiling til faunen fra9forb,
§»ilfen Snbfeiling gil imettem £>alen og Sftebet,
ber, $&or bommen er enbnu, fremgaaer betaf,




