1 1 5
en Arbejdstid, der i Reglen er fra 7 til
10
Timer med
2
Timers
Middagspavse, men i den travle Tid arbejdes der fra
8
Morgen
til
10
Aften.
Medens Hjemmearbejdersken med højst
8
Timers Arbejds
dag i Reglen er gift, gammel eller svagelig, ere Systuearbejder
skerne med denne Arbejdstid med en enkelt Undtagelse „mangel
fri“, ugifte Kvinder med godt Helbred i den kraftige Alder.
Over 12 Timers Arbejdsdag.
Efter at have stiftet specielt Bekendtskab med de Syersker,
hvis Arbejdsdag er højst
8
Timer, vende vi os nu til dem, der
arbejde over
1 2
Timer. Den af vore Syersker, der opgiver den
længste Arbejdsdag, er en svensk født, 30 aarig Handskesyerske,
gift med en Ølkusk. Hun arbejder fra Kl. 3 Morgen til
10
Aften
med en halv Times Spisetid — altsaa 18I/2 Time, har Arbejde
hele Aaret rundt, men arbejder ikke om Søndagen. Hendes Op
givelser om Arbejdstiden ere bekræftede af hendes Naboer.
Rimeligvis bidrager Mandens Forretning til, at hun begynder saa
tidlig. Hun har en god Aarsindtægt, 500 Kroner, har arbejdet
i Faget fra 19 Aars Alderen, altsaa i
1 1
Aar. Før den Tid var
hun Smørrebrødsjomfru, men kunde ikke taale det, hendes Bryst
er angrebet, som hun mener, ved den megen Stillesidden ved
Maskinen. Hun er tilfreds. Næst efter hende følger en Dame-
skrædderinde paa 53 Aar, forladt Hustru, der ved 18 Timers
Arbejde tjener 624 Kr. aarlig. Hun har arbejdet i Faget fra 21
Aars Alderen, altsaa i 32 Aar, har daarligt Helbred og mener,
a t hendes Helbred har lidt Skade ved Arbejdet.
En Arbejdsdag paa I
6
V
2
Time har en ugift Herreskrædder-
inde paa 36 Aar, der har et
6
Aars Barn. Hendes Arbejdsdag-
er fra 5 Morgen til
10
Aften med en halv Times Spisetid. Hun
har kun arbejdet i Faget i
6
Aar, før den Tid var hun Væverske,
hvilket hun opgav, fordi det var skadeligt for Sundheden; hun er
brystsvag og mener, at hendes Helbred har lidt ved Maskin
syningen. Hun tjener 480 Kr. aarlig og vilde være tilfreds, der
som Arbejdet blev bedre betalt.
Der er kun fire af vore Syersker, der opgive en regel
mæssig Arbejdsdag paa over 16 Timer. Men ikke faa opgive,
at de undertiden maa tage Natten til Hjælp. En Herreskrædder-




