54 / 146
51
skabelig Stilling elim ineredes, vilde T red ivern e komme til at staa
med en m e g e t større O ve rleg en h e d over T y v e rn e end den u b e
tydelige, T alle n e udvise.
E n tredje F a k to r, der ogsaa kunde
nævnes her, er, a t N e d gan g en i H e lb re d allerede b egynd er fra
25 A a rs A lderen .
Naar A ld ersk lassen 30— 39 A a r desuagtet staar
lidt h ø jere end 20— 29 A ar, da maa det erkendes, at de Aar-
sager, der holde Lønnen oppe for den æ ldre A ldersklasse, liave
en ikk e ringe V æ g t. E n m e d virke nd e A a r s a g maa vel være større
faglig Dy g tig h e d , e rh v erve t gennem de mange A ars A rb ejd e i
Faget.
H v ilk e n Betydn in g F ag ald e re n liar, vil senere blive b e
lyst.
M u lig t er det, at ogsaa Humanitetsbensyn her gø re sig
gældende.
Disse kunn e t. Ex. b evirk e, at en A rb e jd sg ive r giv er
sine æ ld re S y e r s k e r det b e d st lønnede Arbejde og fortrinsvis
giver dem A rb e jd e bele A a r e t rundt.
Fo rfø lges U n d e rsø g e lse n af Fo rholdet mellem Løn og
A lder ge nn em de enkelte større Fag, faa vi følgende R esu ltat
(se T avlen næste Side).
D e t vil ses, a t Dain eskræderindern e er det F ag, hvor
Lønnen sen est ku lm inerer og holdes bedst oppe p aa de ældre
Alderstrin.
Genn emsn itslønnen for A ldersklassen 30— 39 A a r er
næsten 60 Kr. højere end for A ld ersk lassen 20— 29 Aar. Og Lønnen
for de æ ldste, der have fyldt 50 Aar, er næppe 40 K r. under
F ag ets Gennemsnitsløn.
F ø lg e nd e O ve rsig t o ve r det Antal Kroner, hvormed Aars-
indtægten syn k er fra den bedst lønnede A ld ersk lasse henholdsvis
til de F irtia arige og Fem tiaarige, tydeliggør A ld eren s Indflydelse
paa de e n k e lte Fag.
Aldersklasse
Fag
40—49 Aar 50 Aar o. d.
Dameskrædderinder..
55 Kr.
87 Kr.
under den
bedst
lønnede
Aldersklasse
Kaabesyersker..........
Handskesyersker___
Linnedsyersker ..........
Herreskrædderinder..
49 „
51 „
60 „
67 „
93 „
10
a „
119 „
185 „
Alle Syersker............
64 „
136 „
D e t vil ses, at for Dameskrædderinder, K a a b e s y e rs k e r og
Hand skesyersker er Nedgangen mindre betydelig, men størst er
den for H erresk ræd d erin d e r.
D e tte hidrører sandsynligvis fra, at
der til H erreskrædd ersyn ing kræ v es betydelige fysiske Kræfter.