74
Naturligvis kan der opkastes Tvivl om, hvorvidt vore
Tal nu ogsaa ere fuldt ud repræsentative. Det er jo dog, naar
alt kommer til alt, kun en lille Brøkdel af de københavnske
Syersker, vi have faaet i Tale, og det er kun Arbejdersken — kun
den ene P art — vi have spurgt. Men taler dette for, at Tallene
kunne være for lave, da er der en ligesaa væsenlig Omstændighed,
der peger i modsat Retning. De Syersker, det har været lettest
at faa i Tale, ere de selvstændige og de, der arbejde umiddelbart
for Forretning. Andenhaandsarbeiderne, der hjælpe andre Syersker,
ere da uden Tvivl svagest repræsenterede, og det er naturligvis de
ringest lønnede. Der kan ogsaa være Føje til her at erindre om,
at efter Folketællingens R esultater omfatter denne Undersøgelse
forholdsvis faa af de ældste Syersker, der jo tillige ere de ringest
stillede. Der er da næppe Grund til at nære nogen Formodning
om, at vore Tal ere for lave. Og de stemme jo ogsaa godt med,
hvad den officielle Statistik faar frem der, hvor den bygger paa
Oplysninger baade fra Arbejdsgivere og fra Arbejdere.




