90 / 146
8 7
over
10
Timer, have i Hjemmene 63 Procent af de ugifte denne
Arbejdsdag. A r b e j d s d a g e n s ) g e n n e m s n i t l i g e L æ n g d e er
for de ugifte hos Familier 9
,7
Timer, paa Systue
10
Timer
men i Hjemmene
10 ,9
(nøjagtigere
10
,94), altsaa fem Kvarter
længere end hos Familier og omtrent
1
Time længere end
paa Systue.
Denne Forskel i Arbejdsdagens Længde findes paa alle
Alderstrin.
G e n n e m s n i tli g A r b e jd s d a g f o r u g i f t e .
A ld e r
Gennem snitligt Timetal.
P aa Systue I Hjemmet
15—19
A a r...................
10*
20—29 „ . . .
10,i
H,o
30—39 „ . . . .
9,4
10,9
4 0 - 4 9 ..............................
10,3
10,6
50
A ar og derover . . . .
v,
10,6
Alle ugifte S yersker ..
10,0
10,94
Vor Undersøgelse viser saaledes, at Arbejdsstedet har
stor Betydning med Hensyn til Arbejdsdagens Længde, større
end nogen anden Faktor. Dameskrædderinder hos Familier ere lige
saavel med Hensyn til Arbejdstid som Indtægt de mest begunstigede
at voie Syersker. Og blandt de øvrige ere Systuearbejderskerne
betydelig bedre stillede end Hjemmesyerskerne. Syersker med
blandet Arbejdssted indtage for Arbejdsdagens Vedkommende en
Mellemstilling mellem Systuearbejdersker og Hjemmesyersker,
undertiden opgiver den samme Person forskellig Arbejdsdag,
naar hun arbejder ude, og naar hun arbejder hjemme, og den
er da betydelig længere for Hjemmearbejdet.
Det er blandt Hjemmesyerskerne — gifte som ugifte —
ikke nogen Sjældenhed, at der Aaret rundt arbejdes i mere end
Halvdelen af Døgnets Timer. Og vil man rigtig bedømme en
saadan Arbejdsdags Betydning, maa det ikke glemmes, at de fleste
Syersker have nogen Husgærning ved Siden af Syningen. Selv
den ugifte maa som oftest selv sørge for Hjemmets Renholdelse,
og meget hyppigt laver hun selv Mad. De gifte og Enker med
Børn lægger Husvæsenet naturligvis endnu mere Beslag paa.
Dette maa haves i Erindring, naar man vil bedømme, hvor over
dreven og trykkende en Arbejdsdag paa over
1 2
Timer maa være.