395 / 620
X"okT nærværende Regulativ anses med Bøder fra 10 til 200 Kr.,
der tilfalde Statskassen.
5 Okt.
Indenrigsmin. Skr.
til Kjøbenhavns Magistrat.
I Anledning af Magistratens Skrivelse af 19de April
d. A. betræffende Spørgsmaalet om, hvorledes Lov Nr. 69
af 9de April 1891 om Alderdomsunderstøttelse til værdige
Trængende udenfor Fattigvæsenet bliver at bringe til An
vendelse, forsaavidt angaar Medlemmer af det mosaiske
Trossamfund i Kjøbenhavn, skulde man til Efterretning
tjenstligst melde, at da den nævnte Lov, der indfører en
ny Art af Understøttelse, ikke indeholder den fornødne ud
trykkelige Hjemmel til at paalægge det nævnte Samfund
eller de andre her i Landet bestaaende Trossamfund, der
med Hensyn til Fattigvæsen indtage en lignende selvstændig
Stilling som det nævnte Trossamfund, nogen særlig Forplig
telse med Hensyn til den nævnte Art af Understøttelse,
maa man gaa ud fra, at Lovens Bestemmelser om Opholds
kommune og Forsørgelseskommune (Lovens § 7) alene
sigte til Landets Inddeling i stedligt afgrænsede Fattigkom
muner (jfr. Indenrigsministeriets Cirkulære Nr. 109 af 1ste
Juni 1891 i Ministerialtidende) og ikke tillige til de nævnte
Trossamfund, hvilke ikke kunne indordnes under hin Ind
deling. Som Følge heraf maa Ministeriet holde for, at der
ikke er hjemlet Repræsentanterne for det mosaiske Tros
samfund i Kjøbenhavn Adgang til at tilstaa Alderdomsunder
støttelse efter Lov af 9de April 1891 til Samfundets Med
lemmer, hvorimod saadan Understøttelse bliver at yde disse
af Kjøbenhavns Magistrat (jfr. Lovens § 3). Heller ikke
kan man antage, at der i Medfør af Lovens § 7 skulde
paahvile Samfundet nogen Forpligtelse til at yde Refusion
for den Alderdomsunderstøttelse, der af Kjøbenhavns Kom
mune maatte blive tilstaaet Samfundets Medlemmer. Hvad
endelig angaar den Alderdomsunderstøttelse, som af Kom
muner udenfor Kjøbenhavn ydes til der sig opholdende
Mosaiter, der ere forsørgelsesberettigede i Kjøbenhavn, maa
man holde for, at det maa paahvile Kjøbenhavns Kommune
388
1892.