.j^o k t maa^ om Forstaaelsen af forskjellige Bestemmelser i Lov
Nr. 40 af 25de Marts 1892 om Sønæringen m. m. I
denne Anledning skulde man til Efterretning og videre for
nøden Bekjendtgjørelse tjenstligst melde følgende; 1. Ifølge
§ 2 i Lov af Ilte Februar 1863 angaaende Forandring i
Lov om Sønæringen af 19de Februar 1861 kunde Skibe
af ikke over 40 Kommercelæsters (80 Tons) Drægtighed
udklareres til Fart paa Nordsøen og Østersøen, naar de i
Stedet for en examineret Styrmand havde til Tjeneste om
Bord i det mindste én Mand, som i sin Søfartsbog havde
erhvervet sig Betegnelsen „helbefaren“ og desuden tilveje
bragt Vidnesbyrd fra i det mindste 2 Skippere om, at de
havde overbevist sig om, at han kunde navigere et Skib
saavel ved som uden Landkjending. Da bemeldte tvende
Love af 1861 og 1863 — og dermed anførte Bestemmelse
— ere ophævede ved § 26 i Lov Nr. 40 af 25de Marts
1892, er det heraf en Følge, at intet dansk Skib maa ud
klareres eller afgaa fra nogen dansk Havn eller sættes i
Fart i danske Farvande, medmindre de i Lov om Sønæringen
af 25de Marts 1892 § 4 indeholdte Forskrifter ere iagttagne, og
at der altsaa, naar et Sejlskib af ikke over 100 Tons udklareres
til Fart paa Nordsøen eller Østersøen, maa være ansat foruden
Føreren i det mindste én Styrmand, der har erhvervet Bevis
som saadan, eller i alt Fald en Sømand, der i Henhold til
Sønæringslovens § 3, sidste Stykke, er berettiget til at fare
som Styrmand eller i Henhold til samme Lovs § 29 har
erhvervet Indenrigsministeriets Tilladelse til at gjøre Tjeneste
som Styrmand i den paagjældende Fart, i hvilken Henseende
bemærkes, at det Vidnesbyrd fra
2
Skippere, som er med
delt de i Lov Ilte Februar 1863 § 2 ommeldte Sømænd,
ikke kan stilles lige med „Næringsadkomst“ som Styrmand,
og at Reglen i Sønæringslovens § 27 saaledes ikke kan
finde Anvendelse paa dem.
2.
Sømænd, der, forinden Sø
næringsloven af 1892 traadte i Kraft, i Henhold til Bestem
melsen i Lov af Ilte Februar 1863 § 2 have gjort Styr
mandstjeneste i Skibe af ikke over 80 Tons Drægtighed i
Fart paa Nordsøen og Østersøen, kunne ikke erholde Til-
448
1893.