20 / 54
17
ken hun altid vil mindes med Tak og Paaskjøn-
nelse.
I Fru
Mary Storch
, f.
Gamél,
liar Asylet
mistet en sjældent nidkjær og trofast Medarbejder.
Allerede som ung havde hun gjennem sin af
døde Moder, der i ca. 25 Aar havde været et
skattet Medlem af Dameforeningen, lært Betyd
ningen af Asylernes Virksomhed og Glæden ved at
arbejde for denne at kjende, samt ved mange Lej
ligheder været med til at arbejde herfor.
Det var derfor naturligt, at hun ved Mode
rens Død indtraadte i dennes Plads, og det tør
siges, at hun i fuldeste Maal har forstaaet at ud
fylde denne og at virke til Gavn og Nytte for
Asylet.
Hun svigtede aldrig, naar dette fordrede hen
des Nærværelse eller hendes Hjælp i den ene eller
den anden Retning; hun havde altid Tid til at
være med, naar dette fordredes, og alt blev udført
med hendes glade og milde Sind.
Det var derfor med stort Vemod, at det er
faredes, da hun i Juli 1905, uventet og uanet,
blev kaldt bort ved en pludselig Død, medens hun
endnu virkede med sin fulde Kraft.
Ved Efteraarsmødet i Dameforeningen udtalte,
som det er blevet mig meddelt, Fru Etatsraadinde
B. Frølich
de varmeste og kjærligste Ord om den
Afdøde og om det Arbejde, denne havde udført for
Asylet i en lang Aarrække, samt om det Tab,
Asylet havde lidt ved hendes Bortgang.
Asylselskabet sendte en signeret Krands til
begge Damers Kiste, ligesom Bestyrelsen var re
præsenteret ved deres Begravelse.