119 / 252
120
eventuelle Overenskomster, saaledes at ingen af Deltagerne kom
til at staa alene. Fremdeles havde Fællesudvalget Myndighed til
om fornødent at erklære Lock-out, og Beslutning herom krævede
“/3
af de afgivne Stemmer efter en nærmere aftalt Skala, der gav
hver Forening og Virksomhed en vis Stemmevægt.
Overenskomsten gjaldt foreløbig kun til 1. April 1902.
Fællesudvalget indenfor Jærnindustrien kom nu til at tage alle
Sager, der berørte fælles Interesser, op til Behandling, og derved
blev de enkelte Bestyrelser lettede for meget Arbejde. Dette førte
ogsaa til, at en Mængde Smaasager, der blev behandlet under Fæl
lesudvalget, aldrig kom frem for de enkelte Bestyrelser i en saadan
Form, at de blev Led i deres Virksomhed. Derfor »passerer« der
efter Sammenslutningen meget mindre i de forskellige Foreninger,
og der bliver mindre at berette.
Om Fællesudvalget skal endnu tilføjes, at det forgæves anvendte
megen Tid og meget Arbejde paa at faa ordnede Forhold med for
skellige Fagforeninger. Aaret løb ud, uden at der var opnaaet andet
end Afslutningen med Smedeforbundet a fe n Vaabenhvile af 11.
December, gældende til 15. Janua r 1902, hvori man skulde gøre
den sidste Kraftanstrængelse for at naa tilen endeligOverenskomst,
og hvori alle Konflikter midlertidigt stilledes i Bero.
I Forbindelse hermed bør det opfriskes i Erindringen, hvor
ledes Fabrikantforeningen ifølge Kendelse af 29. Oktober 1901
fra den permanente Voldgift fik Dom for al have begaaet Brud
paa Forliget af 5. September 1899, og det gik ganske naturligt og
uskyldigt til.
I Begyndelsen af Juni nedlagde Burmeister &Wains Elektrikere
Arbejdet, og som gode Kammerater indenfor Sammenslutningen
udsendte Mesterforeningerne Strejkelisterover de strejkendeElek-
trikere, saaledes at disse ikke kunde faa Arbejde i de forskellige
Virksomheder, der hørte ind under Arbejdsgiverforeningen. Da
Burmeister &Wain ikke var Medlem af Arbejdsgiverforeningen,
og Fabrikantforeningen saaledes gennem de udsendte Strejkelister