13 / 252
1 4
s t rækkel ig Støtte ogsaa for Opnaae l sen af de Formaa l , som skulde
fyldestgøres gennem den ny Fo r en i ng ; men va r
det
Tilfældet, saa
var de rmed ogsaa de Fo rudsætn inge r , h vo r u nd e r denne tænkt es
at skulle virke, saa grund i g t bri stede, at den i Vi rke l igheden svæ
vede i Luften. Det maa tt e da ligge nær for Fab r i kan t e r ne at søge
danne t en
særlig
Foren ing , de r va r afpasset efter deres
særlige
Forhol d og som
kunde træde i Forbindelse med Smedemesterfor
eningen
i alle s aadanne Tilfælde, hvo r de r maa t t e være Tale om
Varet agelsen af
fælles
Int eresser. Om end ad anden , men utvivl
somt mer e prak t i sk Vej end oprindel igt paa tænkt vilde man saa
derved have opnaae t den tilsigtede Samv i rken me l l em de 2 Gruppe r
af Arbejdsgivere indenfor Jær n i ndu s t r i en .
Med denne Begrunde l se foreslog Bestyrel sen da, »at Fo reni ngen
af 6. J un i ikke sku lde t ræde i Vi rksomhed« , og den vilde betragt e
sit For sl ag som
vedtaget
, saaf remt ikke i Løbet af 8 Dage et s tørre
Antal Med l emme r maa t t e forlange s ammenk a l d t et Møde til
Behand l i ng og Afgørelse af Forsl aget .
Der i ndkom ingen saadan Begær ing, og med den 14. December
ansaas Fo ren ingen for
ophævet.
Naa r det gik saa ledes med det første For søg paa at danne en
Mest erforening i Jær n i ndu s t r i en , laa det vis tnok deri, at man
a ll erede paa det T i d s punk t søgte at koble Fab r i k an t e r og Smede
mes t re s ammen til én Foren ing . Dette var na tur ligvi s et Fejlgreb,
som man rettede i Aarenes Løb ved at d anne hver sin Fo r en i ng
og deref ter op t ræde i Fæll esskab.
Men iøvrigt var det en b}7dende Nødvend ighed for F a b r i k a n
t erne at slutte sig s ammen , thi man følte, al Arbe j de rnes Bes træ
bel ser for at falde over den enkel te Arbejdsgiver og tvinge h am
til at give efter for deres Krav var saa s ikre paa at krones med
Held, at kun Fæl l esop t ræden kunde redde Si tua tionen, og i den
Henseende havde en Epi sode hos Borch & Henr i ksen givet en
Lære saa skarp, at den ikke kund e forblive virknings løs . Hele
denne Alfære, hvori nævnt e F i rma ganske lodes i St ikken af de