29 / 252
30
»Fælles Værkst edsregl er« skabt es igennem et Ar be jds regl emen t ,
som vedtoges den 16. December 1885 und e r Navn af »Vedtægter
af 1. J a n u a r 1886«.
Ef ter Lock-outen i 1885 kom de r en Række stille, gær ende Aar,
i hvi lke Fagfo ren inger ne kun ganske undt age l sesvi s gik angrebs -
vis til Værks . Indenfor Fab r i kan t fo r en i ngen l evede de r megen
Bi tt erhed imod Arbe j der nes Fagforen ingsdanne l se r , og man mod
arbe jdede dem saa godt, man kunde i den Tro, at man kunde løseden
Opgave at sprænge dem. En Tid l ang saa det virke lig ud, som om
det skulde lykkes, idet Fagforen inger ne i flere Aar gik tilbage og
selv indenfor Arbe jdernes egen Kreds for spildte den na tur l ige
Sympa th i , som Organ i sa t ionsbes t ræbe l se rne bu r de kunne gøre
Regning paa. Men denne St agnat ion skyldtes vist i første Linj e
Manglen paa organ i sa tor i ske Kræf t er i ndenfor Arbe j der ne ; da den
re t t eMand kom til, gik Fagforen ingerne f rem med r i vendeFa r t .Men
— med Troen paa, at Fagforen ingsbes t ræbe l s erne bu r d e b e kæm
pes af bedst e Evne , og at det kunde lykkes at komme tilbage til
de »pat ri arkal ske« Ti l st ande, hvo r Arbe j der ne holdt med deres
Mestre, og i Føl el sen af, at Arbe jdsgiverne havde Forpl igt e l ser ud
over det rent for re t ningsmæss ige Forho l d , at de købte Ar be jdernes
Arbe jdskraf t saa billigt som muligt, kom Res t ræbe l ser f rem i Re t
ning af at pens i onere Arbe jderne, at skaffe dem Sygekasser, Laane-
kasser etc., altsaa at o rdne adski ll ige af de Spørgsmaa l privat,
som senere ganske na tur l igt er bleven o rdnede ved Lov.
Som et Eksempe l paa disse Bes t ræbe l ser kan nævnes Jær n -
s tøber V. Løwener s For s l ag til Opret t el sen af »den københavnske
Jær n i ndu s t r i e s Alderdoms for sørge l ses - og Laanefond« for, som
det hedde r , at »sikre vore Ar be jdere Pens ion i deres Al der dom,
Er s t a t n ing i Ulykkestilfælde, foraar sagede i Fab r i ken s Tjeneste,
samt yde dem Laan i adski ll ige m i nd r e Bekneb og i Tilfælde af
individuel Arbe jds løshed«.
Som man ser, var ma n ikke bange for at tage Al de r doms