48 / 252
49
digt op og ønskede en Fo r hand l ing derom. Efter at en saadan havde
funde t Sted og en For tsæt te lse var forlangt i et Øjeblik, da Di rek
tøren ikke kunde , havde man holdt Genera lforsaml ing og ved
taget, at man ikke vilde finde sig i nogen Akkordnedsæt t el se . Saa
kom de r en uopkl arel Misforstaaelse. Støbemest eren spurgte Fo r
me r Ole Nielsen, om han vilde tage St at iverne til 2 Kr., hvilket
han kunde faa, na ar han vilde lave 4 om Dagen — hvortil Ole
Ni el sen svarede ja. Det førte til Sl agsmaal efter Fyraf t en paa et
Vær t shus . Den næs te Morgen, den 13. Marts, forlangte Fo rme r ne
ham afskediget, og da dette blev nægtet, forlod de Arbejdet i Hen
hold til den uheldige Best emmel se i Fo rme rne s Love, at de havde
Lov til at strejke, saa snar t en Akkordpr i s blev nedsat. F o r h a n d
l ingerne om at optage Arbejdet var som altid vanske lige ; en Stund
dre j ede det sig om, hvorvidt Fo rme rne havde banke t Ole Nielsen,
eller han dem, men saa fik Fo rmand en for De samv i r kende Fag
foreninger , J. Jensen, fat i dem; St rejken hævedes den 18. s. M.,
og Ole Ni el sen beholdt sin Akkord.
At det virkelig havde drej et sig om »Bremsning« af Arbejdet,
saa man bedst deraf, at Ole Nielsen derefter i over Aar og Dag,
ufor s tyr re t af Fagforeningen, hvoraf han va r ekskluderet , lavede
sine 4 St at iver om Dagen og regelmæssigt gik hj em om Lørdagen
med 48 Kroner i Lommen — og senere, da han blev taget til
Naade igen, øjebl ikkelig gik ned til 3 Stkr. om Dagen. Det kostede
ham og Fami l i en ligefrem 600 Kr. om Aaret at være i Fagforeningen.
Ef ter denne Afbryde lse tog Fo rme rne fat igen paa deres Fo r
dr inger , og den 26. April afholdt es et Fæll esmøde me ll em Besty
re l serne paa Hotel National, hvor man drøftede alle Fo rme rne s
Besvær inger og Ønsker ved rørende Minima lløn paa 40 Øre, Med
bes t emme l ses re t ved Fastsæt telse af Akkorder , Kont rabøger , Ad
gang til Pr i skurant for t egne l sen, Spiselokale etc. Man stillede sig
som sædvanl ig imødekommende paa alle de Punk t er , hvor ma n
fandt, at de r kunde være noget i Fo rme rne s Anskuel ser ; kun paa
Min ima l l ønsspørgsmaa l e t var Stillingen uforandre t afvisende. I