SundhedtilstandenKøbenhavn_1888

18 / 521

17
Slæder Af
Indtn
fødtes
1000
•ggere
døde Stæder A f 1000
Indbyggere
fødtes døde
Edinburgk................................................. 28.r, 18.o D u b lin ................................................ 28.i 25.3
London ...................................................... 30-t 18.5 Calcutta................................................ — 25.9
Stockholm................................................. 19.8 New Y o r k ................................ _ 26.3
Berlin ...................... ...................... 33-4 20.3 Bombay................................................ 21.0 29.o
B r u x e lle s ................................................. 28.9 21.! Triest ...................... . . . . _ 29.4
Kjøbenhavn ........................................... 34.8 21.7 Miinchen ........................................... 36.o 29.9
Amsterdam................................................. 36.7 22.o Buda-Pest........................................... 37.3 31.0
Christiania................................................. 26.2 22.3 Petersborg........................................... — 34.0
P a r is ............................................................ 27.0 22.0 M o sk v a ................................................ — 36.8
H a m b o r g ................................................. 34.8 24.9 Alexandria........................... ..... 44.8 38.8
W ie n ............................................................ 33.4 25.i M a d r a s ................................................. 40.i 37.8
R o m ............................................................ 30.3 25.2
1
C airo ...................................................... 48.9
For at give en tydelig Forestilling om Forholdet imellem Dødsfaldene efter
Alder og Kjøn og den levende Befolkning fordelt efter de samme Momenter, findes
paa Tabel 1 under Summerne for de enkelte Alders- og Kjønsrubriker af Dødsfaldene
først disses Fordeling efter 1000 og dernæst den levende Befolkning ligeledes fordelt
efter 1000 og i samme Rubriker. Hertil maatte benyttes Folketællingen af 1885 som
den nærmest liggende, og det kan vistnok antages, at Tilvæxten i de forløbne 4 Aar
næppe kan have gjort nogen følelig Forandring i Individernes forholdsvise Fordeling
efter Alder og Kjøn. I det hele og store ses heraf, hvorledes Tallene for Dødeligheden
og for den levende Befolkning divergere fra den kraftigere Alder henimod Livets Be­
gyndelse og Slutning. Nærmest ligge dog Tallene hinanden i 4de og 5te Aar, hvor der
paa en p. m. Befolkning af c. 23 og 22 Individer indtraf henholdsvis 21 og 19 Dødsfald
(for at forebygge Misforstaaelse skal gjøres opmærksom paa, at det absolute Tal af
Dødsfald i 1888 var kun 6577 mod en levende Befolkning i 1885 af 280054). I Mod­
sætning hertil døde der 317 p. m. mod en levende Befolkning af kun 27 p. m. i 1ste
Leveaar; i Aldersklassen 75—85, hvert Leveaar betragtet for sig, mellem 5 og 6 p. m.
Døde mod en levende Befolkning af kun lidt over 1 p. m. I Alderen mellem 20
og 25 Aar derimod kun 5 p. m. mod næsten 21 p. m. af den levende Befolkning.
A f Tab. 7 (med tilhørende Plan over Byens Inddeling i Kvarterer)*) fremgaar,
hvorledes Mortaliteten af epidemiske Sygdomme har været fordelt i 1888, sammen­
holdt med den samlede Dødelighed. Desuden findes her givet en Oversigt over den
levende Befolknings Fordeling efter Aldersklasser i Byens enkelte Kvarterer samt
disses Beboelsestæthed pr. Etageareal. Det ses heraf, at Forsk]ellighederne mellem
Dødeligheden af epidemiske Sygdomme i de enkelte Kvarterer ikke er saa udtalt som
i 1887, men iøvrigt gaa i samme Retning, der kan udtrykkes saaledes, jo stærkere
Aldersklasserne under 15 Aar ere repræsenterede og jo større Beboelsestætheden er,
desto større vil den epidemiske Dødelighed findes at være. Hertil maa dog bemærkes,
at Aldersfordelingen sikkert spiller en betydelig større Rolle i dette Forhold end
Beboelsestætheden; saaledes viser Tabellen, at St. Annæ Vester Kvarter ej har større
epidemisk Mortalitet end hele Byen, skjøndt dets Beboelsestæthed er større end hele
Byens; men her ere Aldersklasserne under 15 Aar ikke særlig talrigt repræsenterede.
Omvendt forholder det sig med Christianshavn, der har stor epidemisk Dødelighed,
Beboelsestæthed lig hele Byens, men Aldersklassen 5—15 Aar stærkere repræsenteret
end hele Byen.
A f Tab. 1, paa hvilken de 4 Kvartaler ere afmærkede, fremgaar, hvorledes de
forskjellige Aldersklasser af Dødsfaldene have Maximum og Minimum paa forskjellige
Tider af Aaret. For Børn under 1 Aar falder saaledes Maximum i tredie Kvartal i
*) I denne Tabel ere ved en Fejltagelse Dødskvotienterne for Kvartererne XI og XII bievne ombyttede.