neralforsamlingen, og Foreningen havde
derved en Fordel mere at byde sine Med
lemmer.
I Aaret 1885 sker der atier et Frem
skridt Indenfor Begravelseskassen, idet
gifte Medlemmer ved et Barns Død faar
udbetalt en Pengehjælp af 5 Kr., naar
Barnet er under 2 Aar og 10 Kr. fra 2
til 15 Aars Alderen.
Endvidere, al el Medlem, som rejste
bort her fra Byen, kunde vedblive at
være Medlem af Begravelseskassen og
nyde den ovennævnte Begravelseshjælp
for sig selv, Hustru og Børn mod at
betale et maanedligt Kontingent af 50
Øre, samt i Lighed med de øvrige Med
lemmer 1 Kr. ved et Medlems Død og
50 Øre ved et Medlems Hustrus Død.
Al delle var et stort Gode for et Med
lem, som efter at have betalt Kontingent
i en længere Aarrække pludselig blev
nødsaget til al rejse bort her fra Byen,
siger sig selv. Af Sygekassen kunde han
jo ikke vedblive at være Medlem, naar
han ikke opholdt sig her, men alene det,
al Begravelseshjælpen var ham sikret i
et saadant Tilfælde, var dog altid en
Trøst; og flere have da ogsaa i Aare
nes Løb gjort Brug af denne Bel.
Denne Bestemmelse stod ved Magt i
adskillige Aar; dog skete der en lille
Skærpelse i Aaret 1900, idel Kontingentet
da blev forhøjet fra 50 Øre til 75 Øre
for saadanne Medlemmer.
I 1890 blev der føjet en ny § til Kas
sens Vedtægter; som alt omtalt under
Sygekassens Historie, indkom nævnte Aar
afdøde Oluf Ferdinand Jensen med et
Forslag, som gik ud paa, at ved et Med
lems eller et Medlems Hustrus Begra
velse lilsiges efter Tur 20 Medlemmer
til Ligfølge. Udeblivelse efter Tilsigelse
medfører en Mulkt af 1 Kr., som Bi
falder Foreningens Kasse.
Delle Forslag blev motiveret med, al
det kunde ske og ogsaa havde vist sig at
være Tilfældet, at der ved en Begravelse
ikke var mødt saa mange, som der var
nødvendigt for al bære den afdøde lil
del sidste Hvilested. Al et saadant Til
fælde maatte gore el trist og pinligt Ind
tryk paa den afdødes Paarørende, er jo
lel forklarligt, og Forslaget blev da og
saa enstemmig vedtaget. Al det i Tidens
Løb hos enkelte ikke vandt den Anklang,
som Forslaget tilsigtede, er jo en Sag
for sig.
I Aaret 1891 sker der da ogsaa en Æn
dring i ovennævnte Vedtægt, idel der paa
en Generalforsamling blev vedtaget en
Tilføjelse, som lød saaledes:
Ekstraordinære Medlemmer, det vil
sige Medlemmer eller Firmaer, som for
uden det maanedlige Kontingent betaler
10 Kr. aarlig, ere fritagne for Ligfølgc.
Nu gaar der atter en Del Aar, uden at
der sker nogen Forandring i Begravelses-
kassens Vedtægter, men da Foreningen
i 1903 blev statsanerkendt, havde det lil
Følge, al Begravelseskassen blev adskilt
fra Sygekassen, saaledes at den fra nu af
danner en særskilt Forening med eget