litel har været den at virke soin Re
visor, hvilken Stilling han har beklædt
i 22 Aar. Han blev første Gang valgt til
denne Post i 1871) og beholdt den til 1883,
for atter i 1880 at blive valgt som saa
dan igen. Denne Stilling beklædte han
uafbrudt til 1904. I 1905 blev Hr. Ernst
valgt som Suppleant til Repræsentant
skabet, og ved G. W. Lassens Død, der
som før omtalt indtraadte faa Dage ef
ter, blev Hr. Ernst indsat som Repræ
sentant i den ledigblevne Post, hvilken
Stilling han nu varetager.
Hr. Ernst er et elskværdigt og samvit
tighedsfuldt Menneske, som med Nid
kærhed røgter de ham betroede Hverv,
og som de, der har lært ham at kende,
kommer til at holde af og sætte Pris
paa.
1 ,,
C
hristian
W
illiam
T
heobald
J
ohn
sen
,
fodt den 16. December 1857, er
ligeledes udlært som Trykker og ind
traadte som Medlem i 1876. I de før
ste 10 Aar førte han en temmelig ube
mærket Tilværelse indenfor Foreningen,
deltog vel hyppigt i de forskellige Møder
eller Generalforsamlinger, men havde
ikke noget Mandat som Indehaver af
nogen Tillidspost i denne Aarrækkc.
Hvad vel nærmest maatte søges i hans
medfødte Beskedenhed; men i 1886 sker
del uventede, at han bliver valgt til For
eningens Formand. Det var nemlig gaaet
op for en stor Del af Medlemmerne, at
han sad inde med gode Administrations
evner, som han paa den Tid havde vist
al gøre gældende indenfor en anden For
ening i Faget. Den Post, han nu gik
ind til, var ikke nogen let Bestilling, og
Arven efter den iliidligere dygtige For
mand Hr. Em. Jørgensen var ikke let
al løfte. Men han gik lit sin nye Op
gave med Lyst og Energi, og selv om
Begyndelsen lier, som i alle andre For
hold, var lidt famlende og besværlig,
fandt han sig dog hurtig til Rette. Og
Christian William Theobald Johnsen.
al Medlemmerne har ment det samme,
viser den Kendsgerning, at han stadig
i Aarenes Løb er bleven genvalgt og sid
der inde med Formandspladsen paa 21.
Aar.
Hr. Johnsen har i de mange Aar ud
fort et overordentligt stort Stykke Ar
bejde i Foreningens Tjeneste og er per
sonligt et rart og elskværdigt Menneske,
som gerne vil gøre alle tilpas, og den
bedste Ros jeg kan give ham er den, al
ban næppe bar en eneste Uven, hvad
t
der vil sige meget i vore Tider.
—57 —
8