45 / 154
* Købesummen var 50.000 Rdl.
* I Pakken SH, 1. Nummerering Nr. 8, fim
des Kopi af Gyldenløves Ansøgning til Korn
gen med følgende Paategning: »Ihre Königl.
Maytt. lassen sich allergnädigst Wohlgefallen,
dass von dem H. Stadtholder Guldenlew
dieses Haus Ihrer Maytt;. der verwittibten
Königin verkauftet worden«.
* I Rigsarkivet (Kongehuset).
* Smign. hermed E. Mangors Bemærkning paa
Maalebrevet (Afb. 5), at dette er det Stykke,
som Gyldenløve siger sig ikke at kunne
hjemle.
Da Saletterne altsaa ikke mere laa i Ni<
veau med de tilstødende Værelser, maatte der
opsættes Trapper, som dels førte op til Stues
etagen, dels ned i Kælderen. Trapperne ses
paa Thuras Planer i »Den danske Vitruvius«.
I Kirkegemakket (Nr. 32, nu Prof. Axel Jør*
gensens Atelier) er der ogsaa nu en Trappe;
men den er moderne.
V. Dronning Charlotte Amalies, Prins Carls og
Prinsesse Hedevigs Tid 1700-1735.
E fter at G y ld e n lø v e h avd e so lg t sit Palæ , følger der en P eriod e, hvor
d e t vel tilhører P erson er af K ongehu set, m en ikke d en reg erend e
Konge. Først e fte r Soph ie H ed e v ig s D ø d (13. M arts 1735) tilfa ld t d e t
v ed A r v Kong C h ristian V I. Fra d enn e M ellem tid h a v e s der ikk e n o g e t
Inven tarium , og d e t er derfor n ø d v en d ig t at b eh and le den under eet,
da d et ikk e altid kan sig es m ed S ikkerhed , om d enn e eller h in For
andring er sk e t i D ronn in g en s eller i P rin sen s og P r in se ssen s E jertid .
D e t vil im id lertid frem gaa af d et fø lg end e, at lang t de fle ste og b e ty d -
n in g sfu ld e ste Æ ndringer er sk e t i den T id , da Prins Carl e je d e S lo tte t
(1714-29).
E fter at d en B esk riv e lse og Inven tarisering var a fslu tte t, som har
y d e t o s saa rigt e t S to f til Sk ildringen af P a læ ets U d s e e n d e i G y ld e n
lø v e s T id , sam led e hans »B etjen te« alle Skød er og A d k om ste r , M aale-
b rev e og G rundp laner samm en , og paa G rund lag hera f b le v der den
5. Januar 1700 u d sted t Skød e til Enkedronn ingen .* F orind en m a a tte dog
K ong Frederik IV ’s S am tykk e indh en tes, da d e t i S k ø d e t til G y ld e n
lø v e af 22. M arts 1669 var fa stsa t, at han og han s A rv in g e r, naar de
igen v ild e sæ lge, fø r st sku lde tilb yd e K ongen E jendomm en .* M en da
K øb eren var K ongen s M oder, gik d enn e Sag natu rligv is le t i O rden .
Sk ød e t til Enkedronn ingen* er e t D o k um en t paa 12 F o lio sid er, sk r e
v e t paa P ergam en t og indbund et i sort F løjl. G y ld e n lø v e tager F orb e
h o ld m ed H en sy n til »den lid en P latz«, som paa M a a leb r ev e t er b e
te g n e t m ed KLM.* D er stod tid ligere d en skæ v e G av l af S e jlh u set; m en
»som H an s Kongl. M ay“ Sal. og H ø y lo v lig Ihukomm else K ong C h ri
stian d end F em te sid en dend tid nog it s ty c k e af d e t G amm el G iet-
huus har lad e t afbryde, og derfore en sto e r n y e G au fl er op fø rt« , kan
G y ld en lø v e ikke give Skød e paa d enn e T rek an t ud en K on g en s P e rm is
sion og Skøde. M ed »det gam le G iethu s« m en es, som foran (S. 27)
forklaret, S ejlhu set.
ÆNDRINGER FØR 1716
S lo tsfo rva lte r V o la n d s o fte om ta lte E tagep lan er fra 1716 g iver n o
gen O p ly sn in g m ed H en sy n til d e t Spørgsm aal, h v ilk e Æ nd rin g er
der er sk e t paa C harlottenborg i T id en m ellem E n k ed ron n in g en s
O v e rta g e lse i Januar 1700 og Prins Carls In d fly tn in g i 1716. M en da
D ronn in g en død e 27. M arts 1714, b liver d e t n o g e t u sikk ert, om d e t er
C harlo tte Am a lie, der har lad et d isse Æ ndringer fo retag e, eller om de
er sk et i A a r en e 1714-16, hvor der jo har væ ret T id nok for Prins Carl
til at gøre de Forandringer, som han øn sk ed e. D e t d rejer sig især om
fø lg en d e tre Forhold:
I den en e af Salettern e (32), Syd for P ortiken , er der in d r e tte t e t
K irkegem ak. Man vil paa Forhaand væ re tilb ø je lig til at tilsk r iv e
Enk ed ronn in gen d ette; hun havd e som b ek en d t den re fo rm erte T r o s
b ek end else og h avd e sin egen H o fp ræ st. Paa V o la n d s P lan er G em a k
k e t b lo t e t led ig t Rum, og H au sser b etegn er d e t i 1736 som »d ie alte
K irche«. D e ra f tør man vel slu tte, at d e t ikke har væ ret b e n y tte t som
S lo tsk ap e l i Prins Carls og Soph ie H ed e v ig s T id , sk ø n t d e t i S lo ts
forva lter B isch o ffs Inven tarium fra 1735 k a ld es for K irk e-C amm eret
og endnu sen ere næ vn es i Inven tarierne som »det sa ak a ld te K irke-
Gemak«. D en reform erte G u d stjen e ste kræver en ta rv elig U d s ty r e ls e
af K irkerumm et, og Forandringen b e sto d da og saa væ sen tlig i, at d en
fin e S tukd ek ora tion paa L o ft og V æ g g e b lev afhugget, og V æ r e lse t
fik glat Loft, som d et har den D ag idag.
D e n and en Forandring var, at der b lev ud g rav et Kæ ld ere (14-15
paa V o la n d s Kæ lderplan) v ed Ø sten d en af N o rd - og S y d flø jen , hvor
der tid ligere havd e væ ret Somm erstuer, som h a vd e G u lv e t i Jo rd
h ø jd e og ingen Kæ lder (29 og 33 i »un terste Estage«).* N a a r d isse Kæ l
derrum b e tegn e s som nye, er d e t sa n d sy n lig v is en Forandring, som
Prins Carl har lad et gøre forind en In d fly tn in g en , saa m eg e t m ere som
3i