Skr. ang. Invaliditetserstatning.
1 3 1
193 5 .
efter Direktoratets Skøn forventes, at der saavel indenfor 27Marts,
denne 8 Aars Periode som senere vil blive søgt Forskud, Nr. 52.
eventuelt paa fremtidig Rente, for nu foreliggende, Ulyk
kestilfældets Følger ganske uvedkommende, Trangstilfælde,
som Kommunen er utilbøjelig til at behandle selv. Direk
toratet maa derfor finde det ønskeligt, om tilskadekomne,
herunder ogsaa militære Invalider, der under de foran angivne
Forudsætninger søger Forskud paa Erstatningen, (herunder
Forsørgelsen eller Renten) kunde henvises til Kommunen;
men Grunden til, at Direktoratet hidtil ikke i større Omfang
har foretaget saadan Henvisning, har været, at man ikke har
været opmærksom paa Muligheden af, at de paagældende
kunde opnaa Særhjælp, og ikke har ment at burde foranledige,
at der blev ydet tilskadekomne en Kommunehjælp, som de
senere vilde komme til at tilbagebetale af Invaliditetserstat-
ningen, idet Følgerne for de tilskadekomne under disse Om
stændigheder maatte blive de samme, som naar der blev
ydet Forskud paa Erstatningen.
Direktoratet har endvidere gjort gældende, at Begrun
delsen for Ministeriets fornævnte Afgørelse af 8. Juni 1934,
nemlig at der for de her omhandlede Personer ikke findes
nogen Adgang til, naar de kommer i forbigaaende og uforud
seelige Trangstilfælde, at faa supplerende Hjælp af samme
Art, som den, de i Forvejen oppebærer, hvorfor de er henvist
til at søge den ekstraordinære Trangssituation afhjulpet paa
anden Maade, maa gælde for de heromhandlede Personer;
Direktoratet har i denne Forbindelse anført, at det, dersom
dette Synspunkt tiltrædes, i en Række Tilfælde med mindre
Betænkelighed vilde afslaa tilskadekomnes Anmodninger om
Forskud og henvise de paagældende til at ansøge vedkom
mende sociale Udvalg om Hjælp i Henhold til Forsorgslovens
Kapitel XXI.
I denne Anledning skal man meddele, at Socialministeriet
med Direktoratet er enigt i, at de samme Grunde, som har
ført til Ministeriets fornævnte Afgørelse af 8. Juni 1934, fore
ligger for de heromhandlede Ydelsers Vedkommende, og at
Modtagelse af disse Ydelser derfor, uanset om de i Omfang