Previous Page  564 / 850 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 564 / 850 Next Page
Page Background

1935.

288

f'.irk. ang. sociale Udgifter.

31 Maj. vilde have kunnet opnaa til Afhjælpning af den foreliggende

Nr. 83. Trangssituation, hvis han havde opfyldt Betingelserne for

at oppebære saadan Hjælp.

Ifølge Socialministeriets Cirkulære af 27. Marts 1931,

Afsnit L B, er Maksimum for den Kommunehjælp, der kan

ydes uden Kommunalbestyrelsens Samtykke, den Invalide­

rente, der tilkommer en enlig Person —- eventuelt, hvis paa­

gældende er

gift,

et Ægtepar —, inklusive det almindelige

Invaliditetstillæg efter Folkeforsikringslovens § 40, Stk. 1,

og eventuelt Børnetillæg samt et personligt Tillæg af passende

Størrelse, jfr. § 40, Stk. 4 og 5.

Under Henvisning hertil er det gjort gældende, at den

angivne Regel for, hvad der er det normale Maksimum for

Hjælpen, ikke —

forsaavidt angaar gifte Personer

— er i

Overensstemmelse med fornævnte Regel i § 297. Det er i

saa Henseende anfort, at det følger af Reglen i Forsorgs­

lovens § 297, at saafremt en gift Mand bliver arbejdsløs,

kan der ikke ydes ham større Kommunehjælp end Invalide­

renten med Tillæg til en enlig Person, idet der, hvis en Mand

er Invalid, men hans Hustru er rask, ikke kan ydes større

Rente end den for enlige Mænd fastsatte. Da Cirkulærets

Udtalelse om Hjælpens Maksimum ikke udtrykkeligt er ind­

skrænket til de Tilfælde, hvor begge Ægtefæller er i Trang,

skal dette have givet. Anledning til Misforstaaelse paa det

omhandlede Punkt, idet man har opfattet den paagældende

Udtalelse som ogsaa vedrørende Tilfælde, hvor Hustruen

ikke var i Trang, men havde Arbejde.

Hertil er at bemærke, at det naturligvis er rigtigt, at et

Ægtepar, naar en gift Mand bliver Invalid, og Hustruen ikke

er Invalid, i Henhold til

Folkeforsikring sloven

kun faar den

Invaliderente med Tillæg, der tilkommer en enlig Mand. Men

dette udelukker ikke, at der i Trangstilfælde tillige ydes

Hjælp efter

Forsorgsloven

til Hustruens Forsørgelse. Dette

vil meget ofte være nødvendigt, da Invaliderenten for Manden

er for lille til Familiens fulde Underhold, hvilket da ogsaa er

erkendt af Lovgivningsmagten, idet der, naar begge Ægte­

fæller er Invalider, tilsammen i Invaliderente ydes dem et