622 / 850
Skr. ang. Refusionstakst.
11 Juni. Ophold paa Hospital i alle Tilfælde med Hensyn til Taksten
blev betragtet som Selvbetalere. Efter Folkeforsikringsloven
vil Spørgsmaalet om Betaling for Hospitalsophold for Invalide-
og Aldersrentenydere normalt være løst ved de paagældendes
Medlemsskab i Sygekasse, men hvor en Rentenyder ikke
kan blive eller vedblive at være nydende Medlem af en
anerkendt Sygekasse, skal Opholdskommunen ifølge Lovens
§ 79 yde ham fornøden Lægehjælp, Kur og Pleje i Sygdoms
tilfælde.
Under Hensyn til, at der nu i Loven er givet fælles Regler
for Invalide- og Aldersrentenydere om, i hvilke Tilfælde
Renten helt eller delvis kan anvendes til Dækning af af
holdte Kuromkostninger (anerkendte Anstalter), og under
Hensyn til Formuleringen af Lovens § 79 mener Magistraten,
at det tidligere Synspunkt om Rentenyderes Pligt til saavidt
muligt at betale Kuromkostningerne ved Hospitalsbehand
lingen maa forlades.
Da der endvidere ikke er lovfæstet nogen Regel, som
paa det heromhandlede Omraade stiller Rentenydere ander
ledes end andre Personer, menes den tidligere Praksis at
maatte være bortfaldet fra 1. Oktober 1933, saaledes at
Hospitalskur tilstaaet i Henhold til Folkeforsikringslovens
§ 79 takstmæssigt maa behandles paa samme Maade som
f. Eks. Kur i Henhold til Lov om offentlig Forsorgs Bestem
melser om Kommunehjælp, og saaledes at den godkendte
Refusionstakst vil være at lægge til Grund ved Refusions-
beregninger.
Magistraten har imidlertid yderligere henvist til, at det
jævnligt hænder, at Rentenydere indlægges paa københavnske
Hospitaler for egen Regning, saaledes at det vil forekomme,
at Rentenydere snart ligger som Selvbetalere efter den
almindelige Hospitalstakst 1 Kr. 20 0. daglig, snart som
Patienter i Henhold til Folkeforsikringslovens § 79, i hvilket
Tilfælde Refusionstaksten skulde komme til Anvendelse.
Magistraten mener dog ikke, at denne Urimelighed kan
hæves ved at hævde, at Reglen i Folkeforsikringslovens § 79
altid maatte fore til, at Rentenydere, for hvem en Sygekasse