669 / 850
Skr. ang. Aldersrente.
393
1935.
maalet om, hvorvidt der vil kunne tilstaas Enke J., der er 5 Sept.
født den 28. Februar 1870, Aldersrente.
Det fremgaar af Sagen, at paagældende ejer en Ejendom,
der er vurderet til Ejendomsskyld af 18 000 Kr., og som er
prioriteret med 4 457 Kr. 82 0 ., saaledes at paagældendes
eget Indestaaende i Ejendommen udgør 13 542 Kr. 18 0.
Hun har iøvrigt ikke Indtægt eller Formue. Den nævnte
Ejendom bestaar af 2 Værelser med Køkken i Stuen og 2
Kvistværelser; et Værelse er udlejet for 25 Kr. maanedlig,
medens Resten af Huset bebos af Ejerinden og en ugift
Son, der betaler 125 Kr. maanedlig for Opholdet, og som
iøvrigt støtter Moderen, og Ejendommen giver — idet Leje
værdien af paagældendes egen Lejlighed ansættes til 780 Kr.
aarlig —- et aarligt Overskud paa ca. 540 Kr.
Under Hensyn til, at paagældende herefter ikke vil
være berettiget til Aldersrente, medmindre Formuetillægget
i Henhold til Bestemmelsen i Folkeforsikringslovens § 41,
Stk. 3, Nr. 2, nedsættes, har Magistraten for Ministeriet
forelagt Spørgsmaalet om, hvorvidt de i den nævnte Bestem
melse anvendte Udtryk: »fast Ejendom, der kun benyttes
af paagældende selv«, kan føre til en saadan Nedsættelse.
Magistraten har herved anført, at det afgørende for,
om Tillægget kan nedsættes formentlig maa være, at den
paagældende Ejendom ikke benyttes erhvervsmæssigt eller
paa en saadan Maade, at den i Ejendommen anbragte Kapital
giver Ejeren væsentligt andet Udbytte end Bolig, dog at
Magistraten ikke vil anse det for udelukket at anvende Ned-
sættelsesreglen, hvor Ansøgeren bor sammen med en nær
Slægtning, f. Eks. som i nærværende Tilfælde en Søn. Ej
heller vil Magistraten ubetinget anse Reglen for udelukket i
Tilfælde, hvor den paagældende udlejer et Værelse til en
Logerende, men de nævnte Forhold vil kunne være bestem
mende for Skønnet over, i hvilket Omfang man i det enkelte
Tilfælde vil indrømme Nedsættelse.
I denne Anledning skal man meddele, at Socialmini
steriet med Magistraten er enigt i, at det efter Hensigten
med Bestemmelsen i Folkeforsikringslovens § 41, Stk. 3,