9 / 25
6
10 pCt.-Grænserne er angivet i en særlig Tabel, der alene indeholder disse
Grænser, jfr. Tabellen S. 22. Man maa altsaa
for
„
tidligere“ Invaliderentenydere og
for Aldersrentenydere, der før 1. Oktober 1933 har oppebaaret Invaliderente,
efter at
Renten er fundet,
paase, at Renten i intet af de i Tabellen S. 22 anførte Tidsrum
bliver lavere end det samme Sted anførte Beløb.
Som det vil ses af Tabellen, har
10 pCt.-Grænserne, for saa vidt angaar Invaliderentenydere, nu kun Betydning for
Personer, der oppebar Invaliderente med Tillæg for Sværinvaliditet efter Loven
af 1927.
Disse^i Tabellen anførte 10 pCt.-Grænser gælder kun for Invaliderentenydere,
der forud for den 1. Oktober 1933 oppebar
fuld
Invaliderente. For saa vidt angaar
Personer, der før 1. Oktober 1933 oppebar Rente, nedsat i Medfør af Invalideforsik
ringslovens § 4, Stk. 6—7, gælder ogsaa 10 pCt.-Grænserne, men da man for disse
Personers Vedkommende ifølge Sagens Natur ikke paa Forhaand kan beregne disse
10 pCt. Grænser, maa det i hvert enkelt Tilfælde undersøges, om den i Tabellen
anførte Rente — suppleret med eventuelle Tillæg, og efter at eventuelle Fradrag har
fundet Sted, — medfører en Nedsættelse af den hidtil oppebaarne Rente paa mere
end 10 pCt. pr. Aar af Grundbeløbet ifølge § 39, i hvilket Tilfælde Nedsættelsen
maa begrænses til disse 10 pCt. pr. Aar. Disse 10 pCt. af Grundbeløbet udgør føl
gende Beløb:
for Ægtepar, hvor begge har faaet tilkendt Invaliderente......... 108,60 Kr. aarlig
for enlige Mænd samt Ægtepar, naar kun Manden har faaet tilkendt
Invaliderente................................................................................... 73,20 — —
for enlige Kvinder samt Ægtepar, naar kun Hustruen har faaet
tilkendt Invaliderente. . ................................................................ 67,80 — —
B. Tillæg til Renten.
a) Ved Anvendelsen af Bestemmelserne i § 40, Stk. 1—4, samt § 73, saaledes som denne
er ændret ved Lov af 9. Marts 1938, maa følgende iagttages, jfr. det foran under
A. anførte:
For saa vidt Betingelserne er til Stede for at yde eet eller flere af efterfølgende Tillæg:
1. Det almindelige Invaliditetstillæg i Henhold til Lovens § 40, Stk. 1.
2. Hjælpeløsliedstillæg i Henhold til Lovens § 40, Stk. 2,
3. Tillæg til „tidligere" Aldersrentenydere i Henhold til Lovens § 73,
4. Børnetillæg i Henhold til Lovens § 40, Stk. 4,
findes Renten med Tillæg ved til de ud for paagældende Indtægt i Tabellen anførte Beløb
at føje paagældende Tillæg.
ad 1. Invaliditetstillægget
efter Lovens § 40, Stk. 1, jfr. § 31 i Lov Nr. 122
af 7. Maj 1937, tilkommer Invaliderentenydere, Aldersrentenydere, der efter 1. Ok
tober 1933 er overgaaet fra Invaliderente, og Aldersrentenydere, der i Henhold til
Lovens § 40, Stk. 2, er berettiget til Invaliditets- og Hjælpeløshedstillæg.
Til
lægget føjes til det i Tabellens første Kolonne for 60
—
64-aarige anførte Rentebeløb, med
mindre et Ægtepar er berettiget til højere Rente sotn Følge af Ægtefællens Opsættelse med
Begæring om Aldersrente til det fyldte 65. Aar eller senere. I saa Fald lægges Beløbet til
det Rentebeløb, der fremgaar af Tabellens paagældende Kolonne
(se ogsaa ad 3).
ad 2. Hjælpéløshedstillægget
føjes til det Rentebeløb, der fremkommer ved
den ovenfor anførte Fremgangsmaade.